Gud hvor har jeg irriteret mig over den risiko jeg og andre udsættes for i Lufthavnes sikkerhedskontroller. Intet negativt om sikkerhedspersonalet, men derimod den struktur/logistik som benyttes. Det virker som om det kun er lufthavnens og flyselskabernes sikkerhedsinteresser der har været fokus på, og ikke det faktum at vi passagerer påføres en ekstrem stor risiko for tab af vitale værdier når vi skal ud at flyve.

Det er fantastisk at se, hvordan passagerer (både business og feriegæster) lemper sine vigtigste ejendele, pas, penge/creditcard, bærbar pc’er, mobiltelefon, konfidentielle dokumenter etc. op på samlebåndet og går igennem sikkerhedsportalen UDEN at vente på at sine ejendele ER kommet ind i røntgen maskinen. Hele feriebudgettet, forretningshemmelighederne eller bare de ”meget fristende” mobiler, bærbare, Ipod mv. ligger frit tilgængelig for de som står uden for sikkerhedskontrollen. De er rigtignok ikke kriminelle alle sammen – men tro mig – kategorien fra ”langfingrede” til de mere hærdede kriminelle rejser også. Disse ukendte personer i sikkerhedskøen fristes selvfølgelig voldsomt af dine ejendele, mens du får et ”personligt sikkerhedscheck” af de ellers søde og stort set altid professionelle Security folk. Du har ingen kontrol på dine ting, og det er der heller ingen andre som har – så velkommen til en form for russisk roulette – som dog ikke er livsfarlig.  

Jeg flyver flere gange om ugen, og oplever ydermere, at ”båndet” stoppes af forskellige årsager selvom du er kommet igennem!  – Og der hvor minutter føles som timer, må du virkelig håbe og be’ til at passagererne uden for sikkerhedsområdet ikke fristes af dine ting, men hellere af sidemandens ejendele.

Det modsatte er lige så ofte tilfældet! Ens ejendele sendes igennem sikkerhedskontrollen, men du stoppes for at få et ”personligt” security check og i enkelte tilfælde må skoene mv. også af. Tiden går med andre ord, mens dine ejendele ligger ”frit tilgængelig” for de som er kommet igennem og som nu skal ”vælge” hvilken jakke, taske, mobil, pung etc. som de tar’ med sig ud i lufthavnen. Alene muligheden for at folk tager fejl når de små-stressede skal vælge ejendele er stor – alle rejsende er trods alt ikke kriminelleJ

Man kan ikke fortænke små-kriminelle i at bruge hele dagen i lufthavne hvor de kan stjæle taske/bagage mens folk står ved Check-inn maskinerne.  Ej heller at kriminelle køber dagens billigbilletter for at få adgang til lufthavnens ”ta’ selv bord” – samlebåndet i sikkerhedskontrollen. En hel dag ved samlebåndet (som faktisk kan lade sig gøre) kan nok gi’ en fornuftig forrentning på investeringen i billige flybilletter.

Så god ferie folkens, men husk paradokset: rejsens største risikofaktor er, når du går igennem ”sikkerhedskontrollen”.

Udsæt ikke naboerne for risiko ved et overfald – er Direktør Kasper Skov Mikkelsen fra Sikkerhedsbranchens råd til hr. og fru Danmark.

Kære Kasper.

Både vores løsning på en tryg hverdag for familien Danmark via Falck Alarm, og sikkert også de øvrige aktører på dette marked er glade for den store efterspørgsel på ”et trygt hjem”. At løsningerne også bør kobles til en godkendt vagtcentral så eksempelvis det smadrede vindue ikke står åbent til familien kommer hjem fra ferien, er jeg også med på.

MEN, at naboer ikke skal blande sig når et røveri eller overfald pågår i huset ved siden af – er ud fra et risikoperspektiv – som du jo netop lægger til grund, en afsporing.

Jeg håber i hvert fald, at min nabo ”tør ta’ risikoen” og komme min kone eller børn til undsætning, hvis han hører/ser at de overfaldes, når jeg ikke selv er der. Han skal selvsagt først varsle politiet og om muligt få flere naboer med sig.

Jeg kan også garantere mine naboer og deres børn, at jeg nok skal komme til undsætning så langt det overhovedet er muligt. Vagtcentralens forholdsordre må faktisk gerne være, at de parallelt med politiet, også ringer til mig, når naboens overfaldsalarm bliver aktiveret. Er jeg hjemme, er der ca. 30 sekunder til jeg står i stuen hvor naboens barn måske er alene hjemme og en indbrudstyv/røver/overfaldsmand på besøg. Har gerningsmanden stik- eller skydevåben fremme vil jeg selvfølgelig afvente politiets ankomst – men frem til det er verificeret, så tar’ jeg risikoen for at hjælpe naboen.

Indbrud kan udvikle sig til noget helt andet..

Du vælger at se risikoen endimensionalt – risikoen for naboen som vil hjælpe. Javist risikerer han mere, når han ”gør noget”. Risikoen for dem der ”gør noget” øger altid. Det gør den når man stopper op og hjælper en blødende/livløs person (har vedkommende eksempelvis smitsomme sygdomme). Når man må ud midt på en mørk motorvej for at stoppe færdselen så en forulykket person ikke køres over ”flere gange”. Det gør den også når man forsøger at redde liv ifm. en brand eller påbegynder slukning (alt fra røgforgiftning til faldende genstande og flasker/kemikalier som antændes).

Hvis jeg bliver vidne til en voldtægt eller andet gement overfald af en sagesløs person – ikke hos naboen men på åben gade – skal jeg da stadig holde mig på afstand til politiet kommer? Risikoen er i bund og grund identisk – forskellen er bare at det ikke sker indendørs, men udendørs.  

Risikobetragtning i den langt mere interessante dimension – den samfundsmæssige – indikerer det modsatte af dit budskab. Sandsynligheden vil definitivt øge (ingen gør jo noget før politiet kommer) og Konsekvenserne ligeledes, hvis ”overfaldet” kan få lov til at fortsætte til politiet dukker op (meget kan stjæles og psykisk og fysisk vold udrettes mens jeg sidder og ser på og ligeledes afventer politiet). Resultatet ud fra en samfundsmæssig risikobetragtning er dermed en øget Risiko.

Det danske samfunds markant største sikkerhedsmæssige beredskab er, og har altid været, os selv – de 5,5 millioner mennesker. Det er det historisk set, fordi vi altid har hjulpet, vejledt og ja sågar opdraget hinanden – det er ikke længere siden end jeg selv oplevede tiden, hvor voksne også korrigerede, irettesatte og greb ind, når andre opførte sig uacceptabelt. Egentlig som en naturlig del – og pligt – som samfundsborger.

Det er dette fundamentale vilkår for et trygt samfund og dermed også ”trygge hjem” du piller ved, når vi mennesker opfordres til ikke at ta’ lidt ekstra risiko – når andre har behov for hjælp. At budskabet – om ikke at gøre noget – når naboen er i fare, er i hvert fald på kollisionskurs med det mantra vi forfægter hos Falck. Vi opfordres ligefrem til at stå sammen og ”gøre noget” når andre har behov hjælp.

En sådan form for kollektivt beredskab har vi mennesker benyttet frem til for ganske få år siden, hvor teknologisk løsninger har overtaget flere og flere af de ”borgerpligter” vi tidligere selv tog hånd om. Andre bruger stadig samme kollektive beredskab. Eksempelvis Gnuerne, når savannens ”narkomane/voldsmand” (løven) skal ha’ sig et fix/måltid.

Gnuerne er klar over, at den eneste bæredygtige måde at hindre en hurtig udryddelse på, er at stå sammen og faktisk konfrontere faren– selvom det er risikabelt at gå mod en løve. De ved godt, at løvens foretrukne middag hurtigt ville være ”gnuer”, hvis den gang på gang oplevede, at de holdt sig på afstand og ikke blandede sig når de ældste, yngste og svageste med hurtigere og hurtigere frekvens blev spist.

Vi vil hellere end gerne levere en Falck Alarm til familien som ønsker yderligere tryghed mod både indbrud, røveri/overfald, brand og andre risici som truer familiens eksistens. Men, det skal ikke være som en erstatning for at vi mennesker faktisk hjælper hinanden når behovet er størst. Derimod skal begge tiltag – såvel tekniske som naboer og medborgeres hjælp til hinanden, gå hånd i hånd og dermed tilføre familien Danmark den fler-strengede og balancerede tryghed – som både børn, voksne og ældre – har behov for.

I Norge har man langt om længe taget fat i en problemstilling man har talt om i mange, mange år – men ikke gjort noget ved.

8.539 vægtere i 40 vagtselskaber blev tjekket af politiet ift. ”ren straffeattest” (dog en udvidet af slagsen). Resultater er:

1.473 er blevet ”bogført” med forskellige typer af forhold. Det udgør 17,3% af de ansatte og vi nærmer os dermed hver 5. vægter!

1. 937 havde trafikale forhold.
2. 226 havde ordensforstyrrende forhold
3. 111 havde forhold knyttet til tyveri, underslæb eller bedrageri.
4. 87 var indblandet i narkotikaforhold
5. 81 havde været indblandet i vold

Det interessante er IKKE at der er små-kriminelle i sikkerhedsbranchen – vagtselskaber har altid været interessante for kriminelle – de har jo både kort, kode og nøgler til lokalmiljøets virksomheder.  

Derimod er det interessant, at politiet tager initiativ til at få huld på bylden, og ikke mindst at branchens egne medlemmer ligeledes hilser initiativet velkommen og tager fat i problemet.

Det er vigtig at mærke sig de norske realiteter, som er, at vagtselskaberne heller ikke har haft mulighed til at få relevant information fra politiet/domstole, når en ansat pludselig vælger at holde 14 dages ferie ”uden for sæsonen”.

Politiet sendte de 40 norske vagtselskaber lister med sine ansatte som ikke havde ”helt rent mel i posen”. Disse har, som det ser ud, ryddet godt og grundig op i egne rækker, og dette er – hvor ondt det end gør – noget af det mest pro-aktive fra en hel branche.

Jeg er sikker på, at kunderne (det er vi faktisk også på min arbejdsplads) blev lidt overrasket over den høje andel, men fuldt ud accepterer det, netop fordi man selv tager fat i problemet – inden det bliver kundens!

Så godt gået af den norske sikkerhedsbranche, som nu arbejder på at få et samarbejde med politiet om en mere dynamisk og ”sikker” informationsudveksling – til gode for alle os kunder

For fagfolk kan det ind imellem være sundt, at observere problemstillinger gennem andres øjne, for at få balanceret sine synspunkter.

Indenfor ”risikostyring” er der som oftest flere parametre som skal inddrages for at kunne stille en dækkende diagnose og deraf udlede den mest effektive medicinering.

Et væsentligt element i en risikovurdering er de historiske og de forventede vækstrater på de uønskede hændelser som virksomheden eller samfundet ønsker at ”risikostyre”. Det at forstå hvad eksponentiel vækst – rent matematisk – indebærer, er for en ”Risk Manager” et værktøj til at se potentialet i konkrete risici og de områder der kan påvirke en uønsket udvikling. Det gælder både på virksomheds- som samfundsmæssigt plan.

Se nogle små film med Professor emeritus i fysik,  Albert A. Bartlett om brug af kendte vækstrater til at stille en diagnose og i enkelte tilfælde også foreslå den mest effektive ”kur” – hvor skræmmende den end måtte være! Filmsekvenserne handler om risikostyring på et globalt plan – hvilket er super interessant – men kan sagtens inspirere til risikostyring af virksomheder og lokale samfund.

9 korte men tankevækkende filmsekvenser ses her via  Youtube – Hør Bartlett’s argumentation og brug dit eget kritiske filter, så sidder du sandsynligvis tilbage med, som jeg gjorde, med en interessant aha-oplevelse som jeg ta’r med mig videre….. Go’ fornøjelse.

En artikel i Ekstra Bladet, hvor Christian Skjødt, Forsikringsoplysningen og jeg forsøger at komme med gode råd om at sikre sit hjem inden ferien.

http://ekstrabladet.dk/kup/forbrug/article1185837.ece

Sommeren står for døren  – det samme gør indbrudstyvene. Forskellen er bare, at døren ikke holder dem ude – specielt ikke i ferietiden hvor indbrud i hjemmene øger kraftigt.

Jeg har bidraget til en lille videosekvens, med helt basale råd så i undgår indbrud i ferietiden:  VIDEO:  Sådan sikrer du dit hjem

Sikring mod hjemmerøverierOpsummering af indlæg og diskussioner her på bloggen og på Facebookgruppen ”Gå en tur – for sikkerheds skyld” er, at der er meget stor enighed om, at brug af våben i danske hjem for at undgå hjemmerøverier – IKKE er vejen frem.

Der er to forslag der går igen:

1.        Vi borgere skal hjælpe hinanden.

2.        Politiet må prioritere hverdagskriminalitet og hurtig udrykning/hjælpe når borgere er i nød eller gør noget for at forhindre indbrud, hærværk, vold mv.

Det forsøger vi at gøre både Rigspolitichef Højbjerg og vores politikere opmærksomme på.

Også alarmer, overvågningsudstyr mv. har været nævnt, men kan som udgangspunkt ikke forhindre hjemmerøverier. DOG, har det vist sig at være en effektiv MEDSPILLER til at forhindre at eksempelvis et indbrud når at udvikle sig til noget dramatisk. Hvis også politiet, vægterne og borgerne tilknyttes husets alarm, vil den hurtige indgriben og politiets bistand være en afgørende faktor til at forebygge indbrud, hjemmerøverier mv.

Har en familie eksempelvis installeret en Falck alarm, vil barnet, der er alene hjemme og udsættes for hjemmerøveri, kunne benytte et ”overfaldstryk” som varsler en vagtcentral. Centralen varsler de nærmeste naboer og sender samtidig en vægter eller politi til stedet.

Alarmen kan altså ikke løse problemet alene, men derimod binde ressourcerne sammen og tilføre politiet og borgerne en enorm effektivitet i kampen mod indbrud, hjemmerøverier og anden utryghed som plager os.

Tilsvarende kan alarmen varsle et indbrud til de naboer, som har sagt ok til at hjælpe hinanden samt vægteren, hvor specielt den lynhurtige nabohjælp, vil kunne nedbringe den markant stigende indbrudsfrekvens vi oplever.

At man fra Rigspolitichefens side i Januar har udtalt at man vil fokusere på hverdagskriminaliteten, er ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv det mest lønsomme område at bruge sine ressourcer på. Og hvorfor så det ?

Af den simple grund, at det netop er ud fra denne gruppe af småkriminelle, at stort set alt ”tung” kriminalitet starter. Der er INGEN som begår bankrøverier, smugler store mængder narkotika udøver vold/trusler som 1.gangs kriminel – de har alle ”gået skolen” som småkriminel.

HVAD MENER DU. Vil du hjælpe din nabo?

Svaret er helt afgørende for om et nærmiljø bliver trygt og stort set uden kriminalitet. Uden naboers hjælp til hinanden, går det som i andre områder hvor man har ”givet op” – at nærmiljøet bliver utrygt og inficeret af alskens kriminalitet – Det er klart at sådanne miljøer er som en ”magnet” på de kriminelle og utilpassede – her kan vi gøre som vi vil, der er jo alligevel ingen ”der gør noget”!

Politikere og andre har i kampens hede udtalt, at danske hjem skal kunne opruste med alskens våben, for at modvirke den stigende tendens af hjemmerøverier! Det vil – set ud fra et samfundsmæssigt perspektiv – sandsynligvis aflede omfattende skader.

TILGÆNGELIGHED er begrebet som gør at løsningen med køller, knive, knojern, stålhandsker mv. hængende og let tilgængelige på strategiske pladser hos hr. og fru Danmark,  til en ”tikkende bombe”. Tilgængelighed har ALTID øget forbruget. Dansk Supermarked og COOP lever af at styre forbrug – via tilgængeligheden – tror det kaldes ”space-management”. Helt identisk er brugen af narkotika, alkohol, skydevåben mv. knyttet tæt op mod ”tilgængeligheden”.  Ja selv let tilgang til penge, har vist sig at øge forbruget – er måske mere et kønsdrevet fænomen, som vi der er gift løbende oplever J

Får danske hjem lov til at ”opruste” får vi virkelige udfordringer. Jeg husker stadig, fra min periode i URO’en i Københavns politi – hvordan alternative våben var udformet. Selv skydevåben blev i enkelte tilfælde det rene legetøj.

De praktiske udfordringer er hver gang far og mor skændes, er fulde/dopede, deprimerede, små-aggressive – ja så hænger ”løsningen” inden for arms længde, selv om man i en sådan tilstand knapt burde ha’ adgang til husets ”tandstikkere”.

Når børn, unge og voksne klæder sig ud og af forskellige årsager banker på – de kan tilmed ha’ våben fra BR-legetøj med sig, – ja så må vi håbe at ”far” derhjemme er i humør til at tolke korrekt, når han åbner døren!

Hvis først hr. og fru Danmark får lov til at indkøbe/udforme våben, øve sig og ikke mindst ta’ den mentale beslutning – at dette gør jeg, hvis jeg bliver nødt til det. Så får det danske samfund et langt større problem end de hjemmerøverier vi har i dag.

§13 – NØDVÆRGE er i dagens udgave helt og aldeles dækkende for dette behov. Den gir’ os, borgere, vægtere og i bund og grund også politiet, de beføjelser vi har ”behov” for via proportionskravet. Berettiger angrebets farlighed til brug af vold – og yderste konsekvens ”dødelig vold” – så vil § 13 sikre straffrihed for forurettede.

At en forurettet, som har knivstukket, køllebanket eller det som er værre, bør ind for en dommer – via politiet og en sigtelse – er fornuftige instrumenter som sikrer os alle, at ”voldsepisoden” vitterlig har gået for sig – som den forurettede (ham der slog hjemmerøveren ihjel) har fortalt.  For også her har erfaringer vist, at ting ikke altid er som ”de ser ud” eller for den sags skyld ”bliver fortalt”.

SIKRING af hr. og fru Danmark er i min optik bedre tjent med, at vi arbejder med ”ondets rod” – hvorfor bliver nogle ganske få (trods alt) så afstumpede at de begår hjemmerøverier.  Også bedre sikring af både biler, virksomheder og nu også private boliger er også passive tiltag – som faktisk virker.

Skulle man politisk vælge, at acceptere mere brug af våben i de små hjem – så husk at § 250 og § 253 kræver at den der udøver volden – også den som er hjemlet i §13 – NØDVÆRGE – skal ha’ 1. Hjælps kursus J . Det kan passende gennemføres inden ”knojern og baseball køller” indkøbes.

Straffeloven kræver faktisk, at man hjælper den man har forvoldt skade – uafhængig af om man er den ”aktive” voldsmand eller man er den ”forurettede” voldsmand.

Borgere bør definitivt få lov til at forsvare eget og andres liv og helbred – hvilket dagens lovgivning understøtter. Men, at åbne op for en eskalerende våbenbrug i de danske hjem, er ingen tjent med.

Falck Online Risikostyring og Workcare (APV) er de første online services som Falck nu sender ud i sin globale forretning. Fremover vil jeg være tilknyttet Falcks norske organisation, for at implementer og tilbyde norske virksomheder Falck Online services – som i Danmark har vist sig at være yderst cost/effektive.

Vel-vel. For ikke at overdrive vores andel af succes’en, så har finanskrisen sikkert også sin andel i, at digitaliserede og mere effektive tjenester som Falck Online ydelser, er blevet en eftertragtet vare.

BLOGGEN ”Samfundssikkerhed” vil naturligvis fortsætte – men måske få lidt flere indspil og erfaringer fra udlandet.

TAK FOR DENNE GANG – En meget stor tak til Falck Rådgivningscenter, hvor jeg sammen med landets dygtigste beredskabsrådgivere og en kreativ og dygtig administration har haft fået lov til at være en del af udviklingsarbejdet af Falck Online Risikostyring.

Ud over samarbejdet med mine rådgiverkollegaer som helt i tråd med Falck-ånden er nogle ”rigtig gode kollegaer”, har det også været en fornøjelse og lærerigt at samarbejde med kollegaer fra Falck Erhverv, hvor både konsulenter, KAM’ere og markedschefer med markedsføring og salg af Falck Online Risikostyring og Workcare.

Også en tak til de øvrige organisationer i Falck, hvor Falck Alarm, Falck Teknik har været fantastiske at samarbejde med. Ikke at forglemme Udviklingsafdelingen og Falck IT – som begge har et stort ansvar for succes’en med Falck Online services. Falck kommunikationsafdeling blev også vigtig “livline” eller “ring til en ven” når journalister har ringet mig op for et interview.

Når der er sat skub i Falck Online services på det norske marked – ja så er det jo ikke til at sige hvor ”next stop” er?  Så med min sædvanlige usikkerhed når jeg skal spå meget længere end 2-3 år frem i tid – ja så måske på gensyn.

Så tusind tak til alle de gode kollegaer og kunder som har bidraget med nogle inspirerende år i den danske del af Falck-organisationen J

Kim takker af for denne gang!

Skal samfundet vinde kampen mod kriminalitet og utryghed – må samfundet inddrages – udtaler vores nye Rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg. Videre udtaler han, ”vi er her for at skabe tryghed”. Det er søren danse mig godt sagt.

Nøglen til et tryggere samfund er lige nøjagtig så enkel. Det trygge samfund kræver inddragelse af samfundets største aktiv – samfundet – os borgere. Ikke anderledes end når vi laver sikkerhedsløsninger for danske virksomheder, hvor effekt og lønsomhed er et ”key issue”. Løsninger, som først og fremmest gør kundens organisation robust og selvkørende er mest bæredygtig, bidrager med størst effekt og koster paradoksalt nok mindstJ

FAKTA som selv Rigspolitichefen må forholde sig til: Danmark har 5,5 mill. indbyggere, 2.5 mill. boliger, 75.000 km. vej, et areal på ca. 43.000 kvadratkilometer og et gæt på, at der i snit er ca. 400 betjente som er ”på jul” eller ”til bens” for at patruljere offentlig vej.

Hver betjent skal dermed skabe tryghed for: 14.000 indbyggere, 6.250 boliger, 188 kilometer vej, fordelt på 108 kvadratkilometer – det er nærmest som at ophæve tyngdeloven hvis det skal kunne lade sig gøre.

Højbjerg har derfor ret, når han udtaler – samfundet må inddrages.

MEN, det er, Rigspolitichefen SELV, der må invitere os alle til at ”ta et ansvar” for et trygt nærmiljø. Det gør han ved at organisere sig, så vi borgere oplever at politiet er der – og ikke mindst kommer – inden for få minutter, når vi virkelig har behov for hjælp. Ønsker han at vi borgere skal forebygge, gribe ind, gøre noget – når vi oplever tyveri, indbrud, trusler/vold i nærmiljøet – så er det Højbjerg selv der kan ”trykke på speederen”.

Organiser dig, så hverdagskriminaliteten prioriteres via betjente på gaden – som KUN skal bistå med at understøtte borgernes indgriben hver gang en ældre forulempes, børn truer/trues, butikstyven opdages, indbrudsalarmen går etc.  Oplever vi almindelige borgere, at politiet prioritere os – så vil han også få stor opbakning. Det er jo netop af samme årsag at INGEN i dag gør noget ved den daglige småkriminalitet – det gør politiet heller ikke!

Ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv er der ingen tvivl om, at det enorme ressourcebrug på de mere medie- og politisk interessante sager, som eksempelvis Christiania, Ungdomshuset, IT Factory’s snyd af blåøjede danske finanshuse – kun tilfører ROI / lønsomhed til medier og politikerne. Hr. og fru Danmark sidder tilbage med regningen – manglende politi, usikre nærmiljøer.

Kære Højbjerg – glem det!

Du får aldrig borgerne til at hjælpe, hvis ikke du hjælper borgerne. MODSAT kan politikere og politiet via en reform som understøtter – samfundets involvering – være den mest effektive og lønsomme vej til tryghed i vores respektive nærmiljøer.

Løsningen bør inkludere alle samfundets bedste kræfter – være sig almindelige borgere, ansatte ude i den virkelige verden, vægtere og indbrudsalarmer mv. – alle som dagligt oplever og registrerer ”hverdagskriminaliteten”. Oplever disse et politi som faktisk VIL ET TRYGGERE SAMFUND, så vil samfundets største sikkerhedsmæssige aktiv – BORGERNE – helt naturligt øge sit daglige bidrag TIL ET TRYGGERE SAMFUND.

Se blot den voldsomme opbakning vi (nogle halv-gamle Falck fædre) har fået på et initiativ vi startede for et tryggere nærmiljø, “Gå en tur – for sikkerheds skyld“: http://www.samfundssikkerhed.dk/ga-en-tur-for-sikkerheds-skyld-211.htm. Det viser viljen hos borgerne til at bidrage til samfundssikkerheden.

Samfundssikkerhed kan hverken købes eller aftales – kun skabes, og det som i andre sammenhænge, via et samarbejde hvor formålet er ”at gøre hinanden bedre”. Politiet bliver bedre af mange øjne, øre og i enkelte tilfælde hænder ude i samfundet – og borgere, ansatte, vægtere mv. bliver selvfølgelig meget bedre med vished om øjeblikkelig hjælpe, når man har set, hørt eller gjort noget.

Kære Rigspolitichef – hvis du tilbyder os helt konkret bistand til hverdagskriminaliteten – vil du opleve at danske samfundsborgere, sikkerhedsbranchen, erhvervslivet m.fl. vil involvere sig og tage et langt større ansvar – kort og godt gøre noget. Nærmest på bedste ”Wupti” vis, opnå en enkel, effektiv og hurtig opbygning af et robust, involveret og trygt samfund.

Når Bjørn Rothaus, PricewaterhouseCoopers i Risk Management bogen skriver, at det langsigtede mål for virksomheden må være IKKE at have en Risk Management afdeling – ingen sikkerhedschef, beredskabsleder eller hvad de nu måtte hedde, så er det netop det vi understøtter med vores nye Risikostyringsværktøj – Online Risikostyring.
Målet for en Risk Manager må jo være – som for andre ledere – at gøre sig selv overflødig. At den daglige risikostyring lever og udvikler sig i alle forretningsmæssige processer og hos alle medarbejdere.
Falck Online Risikostyring er lige nøjagtig designet til at engagere medarbejdere og sikre risikoafvejning i vigtige processer – at skabe en effektiv risikostyring.
Når Professor Torben Juul Andersen fra CBS samtidig beskriver, at virksomheder med en effektiv risikostyring har et målbart større afkast – så er det en kærkommen forretningsmæssig erkendelse. Han oplyser, at undersøgelsen faktisk viser en signifikant positiv sammenhæng mellem effektiv risikostyring og gennemsnitligt afkast.
Den lønsomme risikostyring har to hovedaktiver;
organisationens evne til at undgå tab, og samtidig udnytte de forretningsmæssige muligheder, der løbende opstår.
Det er en fantastisk service, når vi med værktøjet – ”Falck Online Risikostyring” – kan cost-effektivisere vores kunders operationelle risikostyring – undgå tab.
Men, det er mindst lige så interessant, at vi samtidig bidrager til ”effektiv risikostyring” i vores egen virksomhed ved at – udnytte de forretningsmæssige muligheder.

Udviklingen af den Online platform, som nu benyttes til at håndtere vores kunders risikostyring, er et udtryk for at organisationen selv (Falck Rådgivningscenter i dette tilfælde) har evnet at tolke nye tendenser/behov, og af egen drift udviklet nye digitale forretningsmuligheder. Resultatet er at vi vækster – i et ellers tungt marked – og således udnytter en af de forretningsmæssige muligheder en ellers kritisk tid byder ind med.

Et kvalificeret gæt er, at det ikke er den sidste Online service vi har set – og noget tyder på at det heller ikke er det sidste vi har hørt til Rådgivningscenteret.

Kan man tolke noget af nogle tydelige tendenser…?

Fakta er at….

Indbrud i lejligheder og villaer er øget med 40 % de sidste 2 år – fra 31.200 – 43-768. Udbyttet er samtidig steget med 21 % – fra kr. 19.600 – kr. 23.800.

Hærværk på personbiler er øget med 44 % de sidste 2 år – fra 7.532 – 10.824. Skadernes omfang steg samtidig med 55 % fra kr. 73.452.842 – 114.044.593.

En ofte benyttet adgang til en bolig..

Disse tal er ANMELDTE forhold. Indbrud der ikke er anmeldt er mange og tilsvarende hærværk på biler der eksempelvis ikke har kasko-forsikring.

Tendensen kan langt på vej forklare, hvorfor flere og flere private hjem sikrer sig med et alarmanlæg. Men, tendensen er den samme på flere andre områder herunder hærværk mv. Hvorfor er der denne generelle og meget markante stigning i – hvad skal vi kalde det – uønsket opførsel.

Har det noget at gøre med at det efterhånden er en udbredt opfattelse at ”man skal ikke blande sig i noget”. Et stort antal af de hundredtusindvis af kriminelle handlinger som hele tiden foregår opdages/ses af andre –  men stort set ingen gør noget ved det! 

Kan det tænkes, at de kriminelle faktisk oplever at risikoen bliver mindre og mindre når de begår indbrud, hærværk, butikstyveri, vold, chikanering mv. og  – der faktisk er vidner til stede – men ”ingen gør noget”.  Er en del af forklaringen, at når selv de voksne ikke griber ind – ja så er risikoen jo relativ lav og frister dermed til gentagelse!

Er vi med andre ord lidt selvforskyldt – og er i realiteten selv det bedste bud på løsningen?

Et link til konsulenthusets vurdering af Falck Online Risikostyring ifm. Dansk Industris indstilling af løsningen til ”Den intelligente virksomhed” 

Link: http://webtop.dk/webtop/site.aspx?p=78&nid=157 

NB: Lemvigh-Müller vandt prisen – MEGET fortjent. De har virkelig forstået at øge omsætning, minimere driftsomkostninger og holde på sine kunder via ”ekstra online services” 

Stort tillykke fra Falck, der denne gang er slået af en modstander der bare var bedre J

I forbindelse med et andet projekt i Norge, har jeg undersøgt ”mit gamle hjemlands” sikkerhedsmæssige udvikling de sidste 10 år, via virksomhedernes hovedorganisation, samt de toneangivende selskabers bud på fremtiden.  

Udsigt fra mit kontor i Oslo. En fantastisk tid - og tilmed utrolig smukt...

 Markedet

Ud af landets 250 godkendte sikkerhedsselskaber, leverer de 4 største selskaber 66 % af de samlede sikkerhedsydelser. Tendensen er identisk i Danmark, og forstærkes af branchens egen forening ”Sikkerhedsbranchen”, der certificerer og kvalitetssikrer de danske aktører – med en vis ”afskalning” af useriøse virksomheder som en positiv effekt.

Markedspotentialet beregnes til 11,3 milliarder NOK, hvoraf ca. 7,5 milliarder udføres via konkurrenceudsatte tjenester.

Tjenester og produkter

Det interessante er, at den årlige vækst de sidste 10 år er på ca. 15 %. Dykker man ned i tallene er det Privatmarkedet og Tekniske sikkerhedsløsninger, der står for 10 % og er dermed vækst-drivere.

Privatmarkedet leverer ydelser for ca. 1 milliard (13% af markedet) og tekniske løsninger udgør ca. 2,6 milliarder (34% af markedet).

Det skal bemærkes, at i 2003, var 9/11 medvirkende til en noget kraftigere vækst via de skærpede krav til lufthavnssikkerheden. Yderligere outsourcede de sidste norske banker deres værdihåndtering til sikkerhedsbranchen hvilket isoleret set øgede branchens omsætning med 800 millioner. Netop dette, meget risiko- og omkostningstunge område, vil jeg tro at også de danske banker ser på (bør se på) – specielt i disse ”lidt økonomisk trange tider”.

Området har også den momsrelaterede problemstilling som i bund og grund er konkurrenceforvridende – i og med bankdrift ikke er en momspligtig tjeneste. Bankerne kan derfor udføre værditransport for kunder og andre banker uden moms på tjenesten – hvilket Sikkerhedsbranchens medlemmer ikke kan.

Alt i alt et høj-potent område for de danske sikkerhedsselskaber de kommende år. 

Ansatte

Den norske sikkerhedsbranche har ca. 12.000 ansatte. Af disse er følgende nøgletal interessante:

20% turnover eller ca. 5 års gennemsnitligt ansættelsesforhold

Kvindeandelen er øget til 30 %

Sygefraværet er ca. 6 %

Ekstrakten af disse tal støtter de markeds- og omsætningsmæssige tendenser, at sikkerhedsydelser er ved at tage form som en fast og naturlig del af Hr og Fru Norge (sikkert også Danmarks) hverdag. Yderligere har branchen øget kompetencekravene til de ansatte og kvalitetskravene til virksomhederne – alt sammen er med til at øge medarbejdertilfredshed, minimere sygefravær og gøre markedet attraktivt for begge køn over flere år.

Samfundets benefit

Grove tyverier fra hjem er reduceret som følge af de mange privatalarmer. 14% af alle boliger har alarm og statistikken fortæller ”i tørre tal” at risikoen for indbrud er 450% højere for de boliger der ikke har alarm i sin bolig.

Et andet område som borgere oplever, er vægtere på indkøbscentre. 2 % af deres opgaver defineres af ”sikkerhedsmæssig” karakter. 98 % af dagen går med mere service- og samfundsmæssige bistand på indkøbscenteret: information, vejledning, hjælp til børn og ældre og andre drifts- og servicerelaterede opgaver.

Man kan jo spørge sig, hvorfor ”sikkerhedsuddannet” personale benyttes til disse tjenester, når kunden reelt set kun benytter 2 % af det de betaler for! I stedet for at lære vægtere 98 % andre opgaver, var det optimale at gøre som eksempelvis flyselskaberne, at ansætte servicepersonale/flyværtinder og tilføre dem de 2 % sikkerhedsmæssig oplæring hvis en ”unruly pax” tror jeg det hedder, skulle indfinde sig (urolig/voldsom passager). Det kunne tyde på, at det er den profil på ”center-værtinder” at indkøbscentre rent faktisk har behov for – ud fra denne norske undersøgelse.

Andre landes brug af vægtere ligger på ca. 1 vægter pr. 500 indbygger, blandt andet England, Sverige, Nederland og Norge, hvilket er nøjagtig dobbelt så meget brug af vægtere som i Danmark.

Med dagens skyderier og generelle voldsbillede ude på gader og stræder, er det nærliggende at Danmark meget hurtigt vil ”lukke hullet” til de øvrige lande – og bruge langt flere vægtere. I udlandet benyttes disse i stor udstrækning også til at sikre offentlige områder.

Refleksioner

Den markante vækst er i stor grad båret af frygten for terror efter 9/11, dog godt hjulpet af både lovgivning, politikere og media. Konjunkturen har også været positiv i stort set hele perioden.

Der ses en meget klar tendens i form af en generel ”risiko” i bevægelse. Indbrud, røverier/overfald presses ud mod borgerne og de private hjem – som en følge af både bedre sikring af banker og butikker, men også globaliseringens indtog. Det er hurtigt og enkelt for kriminelle at operere i forskellige lande – hvor de mest attraktive selvfølgelig er de ”rigeste”.

Lavkonjunktur har historisk set ikke påvirket sikkerhedsbranchen. Større arbejdsløshed, færre penge i husholdningen osv. har typisk betydet mere kriminalitet – og dermed arbejde til sikkerhedsbranchen.

Dagens lavkonjunktur vil sandsynligvis få tilsvarende positive følger for sikkerhedsbranchen. Men, et nyt ”buzzword” er dukket op siden sidste lavkonjunktur – ”outsourcing”. Både offentlige og private virksomheder, vil efter alt at dømme benytte ”outsourcing” for at klare de kritisk finansielle skær. Her er det oplagt at sikkerhedsbranchen vil overtage flere og flere områder der bare lugter lidt af sikkerhed for offentlige og private virksomheder. Og med den ”bredde” af både serviceopgaver, tekniske løsninger og vagtpersonale som branchen tilbyder, kan det betyde en yderligere vækst – selv i dårlige tider.

Det norske politi afsætter ca. 320 årsværk til transport og fremstilling af arrestanter! Også her er der et område der i flere år har været set på som et muligt ”outsourcingsprojekt” til Sikkerhedsbranchen. Politifolk skal selvfølgelig bruge sin forholdsvis tunge uddannelse til noget andet end at være chauffører på fangetransporter – det er jo heller ikke landmænd der kører kreaturer.

Ekstrakten af de norske tal, erfaringer og ”kig i glaskuglen” er soleklar – alle indikatorer peger på yderligere vækst for sikkerhedsbranchen. Offentlige og private virksomheder vil outsource, og domino-effekten af den generelle utryghed er synlig på gader og de små hjem – og stopper ikke foreløbig. Der vil købes og installeres sikkerhed i stigende grad i mange år endnu – og når markedet er mættet, hvilket er en teoretisk problemstilling, al den stund at der årligt fødes over 30.000 nye “kunder” - vil der uanset være et lukrativt marked at vedligeholde.

Det er med slet skjult stolthed, at den digitale risikostyringsplatform som mine kollegaer og jeg fra Falck Rådgivningscenter har udviklet, er indstillet til prisen som ”Den intelligente virksomhed” på DI’s E-business konference d. 28. januar 2009. Af andre indstillede er blandt andre Novozymes, Politiken og Danfoss. Link til konferencen: http://www.di.dk/Opinion/Alle%20emner/Handel/Nyt%20om%20Handel/DIs%20e%20businesspris%202009%20Den%20Intelligente%20Virksomhed.htm 

Resultatet er opnået med god support fra Falcks marketing- og udviklingsafdeling, og selvfølgelig på grund af den tillid og bistand som Falck IT udviste, da vi første gang fortalte og tegnede vores ideer og visioner på Torben Rubergs ”whiteboard” – tak for tilliden Torben.

Arbejdet med at få ”whiteboard” visioner konverteret til en konkret løsning, som kunne tilføre forretning for både Falck og vores kunder – hvilket faktisk var en af de bærende målsætninger – påtog konsulenthuset Webtop sig. Så John Wainer og hans folk har definitivt også en stor andel i den forretningsmæssige succes, det på kort tid er blevet. De har også andel i den anerkendelse som senest Dansk Industri, men også Microsoft har vist. Microsoft har leveret selve ”motoren” MOSS 2008 som er en Sharepoint løsning – tak for hjælpen.

Online Risikostyring er bygget til at reducere risikoomkostninger – både investeringer, drift/administration, tab og evt. forsikringsudgifter. Virksomheder, der helt eller delvist outsourcer håndteringen af de operationelle risici – HSE (Health, Security, Environment) til Falck, jf. eksempler på ydelser herunder, kan nu i stor grad driftes via Falck Online løsningen.

Nogle kunder vælger Online løsning og outsourcing af kvalitative årsager og prioriterer den faglige videndeling af ”best practice”, mens visse fokuserer på mulighederne for løbende procesoptimering og den lavere og mere fleksible omkostning. Både økonomisk og kvalitativt er disse perifere tjenester ofte vanskelige at få nødvendig lønsomhed på, når de driftes in-house.

Uanset hvem vores Vidensminister, Helge Sander overrækker prisen til, er det med glæde og stolthed vi deltager.

Så med eller uden ”pokalen” i hånden, skal vi fortsætte med at levere intelligent risikohåndtering og WorkCare ydelser via Falck Online løsningen til både danske og udenlandske kunder.

Timingen kan næppe være bedre, nu hvor finanskrisen hærger i kroppen på små og store virksomheder og nu også kommuner, med krav om ”smertestillende” i form af ”Cost reductions”

Husk blot at i dette sygdomstilfælde skal der ikke ringes 112 – men derimod 70 33 33 99. Så sørger vi på Falck Rådgivningscenter for at medicinen er på vej J

Skoler lever i dag med en øget risiko for nedskydning af lærere og elever – selvom statistikken stadig er på elever og lærernes side. Alligevel har jeg de seneste måneder oplevet en større efterspørgsel fra skoler om håndteringen af netop denne risiko – hvad gør vi hvis nu det sker…?

De beredskabsmæssige planer og tiltag som er ”opskriften” når skaden sker/er sket, er for så vidt enkle at implementere. Men det interessante er, at flere lande med større erfaring end os har erfaret nogle forebyggende tiltag – hvilket i sagens natur er mere interessant og langt mere lønsomt.

Jeg skal ikke gå ind på alle de fysiske og administrative barrierer som kan benyttes. Her skal blot nævnes, at skoler i USA har etableret et bredt sammensat udvalg/råd med elever, lærere, forældre, driftspersonale ledelse, psykologisk/medicinske fagfolk mv. som med fast frekvens diskuterer skolens elever/brugere ud fra netop denne risiko – skolemassakren. Er der nogle der har hørt set noget/nogen som har forandret sig, opfører sig unormalt og måske kan være en ”tikkende bombe”.

Ud fra en erkendelse af, at det stort set altid er menneskene omkring den ”tikkende bombe” der hører/ser noget kan der være meget fornuft i en sådan form for formaliseret fora – kald det gerne en ”organisatorisk ventil”.

Erhvervslivets tilsvarende ordning kendt som ”Whistleblower” er også et værktøj skoler kan gøre brug af. Eksempelvis ved at overlade funktionen til en betroet instans: medicinsk eller juridisk personale (læge eller advokat).

For ganske få dage siden gik den norske efterretningstjeneste PST ud med anbefalinger knyttet til skolemassakre. Her var budskabet at alle skolens interessenter (elever, forældre, lærere mv) skal undersøge og ikke mindst tale om det de ser/hører på de mange forskellige digitale mødepladser/fora hvor elever (dagens og tidligere færdes). Her vil man muligvis kunne spore tegn på at noget er galt – før det går galt.

Det er vigtigt at skoler er klædt på til at takle skyderi og voldelig adfærd – hvilket mange har været i årevis. Men nu er der tydeligvis og gudskelov for det, også flere og flere praktiske forebyggende værktøjer som kan implementeres i skoler for at dæmpe denne forholdsvis nye trussel.

Samfundsmæssigt – er flere hundrede automatvåben ”på afveje” virkelig en trussel, der vil kunne mærkes – i bogstavelig forstand.

Jeg skal ikke (mis)bruge spalteplads med at evaluere dagens sikkerhedsniveau på de danske kaserner – det er der efterhånden mange andre der har.

Blot minde forsvaret og andre, der måtte ha’ våben eller andet ”tyvetækkeligt” liggende om, at dagens trusselsbillede er to-dimensionalt, og det i langt større grad end for ganske få år siden.

Dagens trusler kommer ikke kun udefra, men er i større og større grad relateret indad i virksomheden (eller forsvaret). Det betyder, at sikringstiltagene som vælges og dermed sikkerhedsprofilen skal rettes såvel udad som indad. Paradoksalt nok vil en risikoanalyse ofte afsløre at fordelingen af disse tiltag er tilnærmelsesvis 50/50, hvilket er en væsentlig forandring i løbet af de sidste få år. 

Ikke alene medarbejdere (og soldater) er mere ”utro” end tidligere, men også brugen af mange eksterne leverandører af forskellige services bidraget til et øget trusselsbillede. Mange af disse ”eksterne leverandører” har sin daglige gang, og enkelte sågar egne kort/nøgler til virksomheden. Eksempelvis personer ifm.: rengøring, vinduer, planter, håndværkere, transportører af papir, vand etc. Det kan ikke afskrives at kriminelle har folk inde i virksomheder via disse mange eksterne jobs - som gir’ nærmest fri adgang til “hele butikken”.

2008 har været et travlt år for os, der arbejder med at sikre danske virksomheder, boliger og folk på gader og stræder.

På trods af mørke skyer i form af en voldsom eskalering af hård og i flere tilfælde dødelig kriminalitet ser det ud som om der er solskin bag skyerne.

Politikerne, Sikkerhedsbranchen, Natteravne og andre der tar’ et samfundsmæssigt ansvar, arbejder målrettet for at reducere volden og den kriminelle adfærd. Ikke alle tiltag er lige effektive og gennemtænkte – men her i juletiden bør alle alligevel få et ”juleklap” på skulderen – alene for initiativet.

Her på Samfundssikkerhed.dk skal alle med-bloggere ha’ stor tak for jeres  indspil – selv de der ikke er enige med mig J (julestemningen fornægter sig ikke..)

Overskrifterne har været alt fra vold, hærværk og ildspåsættelser på gader og stræder, til indbrud og voldsomme røverier i boliger, hvor sagesløse familier risikerer både fysiske og psykiske mén.

Jeg og nogle Falck-fædres initiativ for at skabe tryghed i vores nærmiljø ved at ”Gå en tur – for sikkerheds skyld”” er blevet en stor succes – også som gruppe på Facebook med ca. 4.000  voksne medlemmer.

I min egen hverdag hos Falck, er der også taget effektive initiativer til at sikre Hr. og Fru Danmark. Falck Risikostyring sikrer mennesker og værdier på arbejdspladser og Falck Alarm sørger for den nødvendige tryghed for børn og voksne i de danske hjem. Sammen med rigtig mange andre sikkerhedsmæssige tiltag bidrager vi hos Falck med et efterhånden stort bidrag til den samlede ”samfundssikkerhed” – vi er nemlig alle af den slags ”Der gør noget”.

Familie, venner, kollegaer og andre med fokus på samfundssikkerheden, ønskes en god og tryg jule- og nytårsfejring.

På Facebook har jeg oprettet en gruppe: Gå en tur – for sikkerheds skyld.! for alle de tusindvis af voksne som ønsker at bidrag til et tryggere samfund ved at “gå en tur” i lokalmiljøet.

GRUPPEN HAR VOKSEVÆRK…. og der skrives daglig statistik inde på gruppens site, af væksten af mennesker der har meninger og GØR NOGET… for trygheden i lokalmiljøet.

Natteravnene gør det, vægtere gør det, ind i mellem gør politiet det også– går en tur på gader og stræder. Alle er enige om, at det mest forebyggende for den daglige utryghed og kriminalitet der foregår – er netop at gader og stræder ikke ligger øde hen.

Det er forebyggende – meget forebyggende – hver gang vi voksne, forældre, søskende, bedsteforældre eller hvad vi nu er – begiver os uden for hjemmets fire vægge – går en tur.

FORESTIL DIG: Hvis Hvidovres borgere havde gået en tur hver dag på ca. ½ time i tiden mellem kl. 14.00 og 02.00 så ville der gennemsnitlig være 1.500 ude at gå tur i alle disse timer.

Hvis alle også var enige om at skride ind og ta’ ansvar overfor hærværk, forulempning, vold og anden adfærd som gør det utrygt for vores børn og ældre når de bevæger sig ud i det offentlige rum.  Tro mig – så ville det ikke være let at være småkriminel eller blot en utilpasset som syntes at det skal gå ud over andre.

FORESTIL DIG OGSÅ: Hvis Københavns borgere havde gjort det samme – ½ times frisk luft hver dag – ja så ville op til 50.000 mennesker hele tiden få frisk luft i de 12 mest belastede timer – se det er forebyggende. Det er lige før der ikke er plads til de kriminelle på de Københavnske gader fordi vi alle skal ud at ”gå en tur”.

ØKONOMIEN i en sådan form for samfundsmæssig ansvarstagen er selvfølgelig langt mere bæredygtig end det modsatte – at overlade gader og stræder til de kriminelle med de direkte og indirekte omkostninger det har.

Omkostningerne til alternativet – ”at købe sig til tryghed” af de tomme gader, via overvågning, vægtere, stålgitre og bodyguards vil både samfundsmæssigt og økonomisk blive to kedelige størrelser i regnskabet.

HVEM ER DETTE FOR: Dette initiativ er for alle os der er Natteravne eller blot almindelige voksne som ønsker at ta’ ansvar for det nærmiljø som vores børn, ældre og vi selv bevæger os i. Det kan vi gøre ved at ”Gå en tur – for sikkerheds skyld” – om ikke andet så for helbredets skyld. 

Hermed ønskes i alle en rigtig “gå tur”….! 

Røverier i danske hjem er i fokus – naturlig nok. Ikke mindst, når et uskyldigt menneske tilmed er blevet dræbt.

Spørgsmålet som melder sig er: hvilken ”medicin” er effektiv mod dette groteske virus, som hastigt formerer sig i Danmark. Alene i år har vi haft omkring 50 røverier i danske hjem.

En ting er sikkert – og det er selv vi fra Falck enige om – det nytter ikke noget at barrikadere sit hjem med både ekstra låse, alarmer og overvågningsudstyr. Disse tiltag retter sig mod helt andre områder som indbrud, brand, gaslækager, vandskader mv.

Det helt specielle med røverier er, at vi selv, eller ofret om man vil, paradokalt nok er en del af årsagskæden! Hvordan det – jo, der er stort set ingen der røver banker, butikker eller boliger uden at de ved, at der er værdier! De har fået eller indhentet information, set på boligen og i mange tilfælde forberedt sig. 

Løsningen er derfor, at fortsætte og gerne forstærke den grundlæggende tillid, hjælpsomhed og årvågenhed naboer har over for hinanden, og samtidig tænker disse 3 elementer ind i sin hverdag – så er man godt på vej i rigtig retning:

1.   Værdier opbevares i mindst mulig omfang hjemme – specielt kontanter.

2.   Hjemmet bør ikke fremstå som ”fristende” – mørkt, skjult af høj hæk, åben dør/vindue, synlige værdifulde genstande mv. Gå en tur rundt om huset og se på det med de ”kriminelle briller på”.

3.   Information om hjemmets værdier, rutiner mv. har det med at komme ud efterhånden som årene går. Tænk også på de billeder du har liggende på internettets forskellige arenaer – det frister voldsomt, når nogen har viden eller hørt rygter om at i dit hus kan der være noget at hente.

Etabler det gode, inkluderende og dermed forebyggende miljø i nabolaget og minimer risikoen for røverier i hjemmene. Skulle man være i tvivl om man er i risikogruppen – ka’ man altid låse døren når man er hjemme og evt. ta’ et kig ud af vinduet eller “spionøjet” i døren inden man åbner for fremmede.

Mit medlemskab af Sikkerhedsbranchen er en succes. Der diskuteres og informeres godt om branchens forskellige udfordringer – og de formår faktisk at presse praktiske og konkrete tiltag ud i den anden ende. Alene det gør det til en succes – uafhængig af om man er enig eller ej i de enkelte anbefalinger.

Men, Sikkerhedsbranchens Rådgiverudvalg er i min optik i gang med at navigere sig ind i en ”blindgyde”. Årsagen er at man vil rendyrke begrebet ”uvildig” for i det hele taget at kunne optages, og dermed virke som rådgiver indenfor Sikkerhedsbranchen!  Uvildigheden består i at man ikke sælger produkter – hvad der så end menes med det!

Rådgivning er et produkt, kurser/øvelser er produkter, planer/instrukser/rutiner er produkter selv når rådgiveren tilbyder ”sig selv som virksomhedens sikkerhedschef er i den grad også et produkt.  Der er et hav af produkter, principper, tiltag som kan lede til en god og tryg virksomhed – guderne skal vide at det ikke er alle der er lige lønsomme, men det forandre ikke at alle – uanset hvad de måtte kalde sig leverer produkter, løsninger, tiltag etc. At man skal ekskludere en gruppe af leverandører af eksempelvis overvågningsudstyr, adgangskontrolanlæg og andet ”isenkram” til IKKE at måtte være rådgivere lugter alt for meget af eksklusivitet og konkurrenceforvridning.

Den post på kundens budget, der hedder ”sikkerhed” er der mange der bejler til – og tro mig, leverandører der leverer rådgivning, er lige så sultne som ”isenkram-sælgerne” på at levere sit produkt. Hvilke produkter der er bedst skal jeg ikke tage op her, men den dygtige rådgiver kan utvivlsomt komme langt uden brug af ”isenkram”, og uvildig vil han aldrig være – tvært imod.

Hvis jeg skulle ”rådgive” mine egne rådgiver-kollegaer, så fokusér på noget helt andet og interessant – kundens behov. Kunder bliver altid taberne når mangfoldet og muligheden til at vælge fjernes. Vi rådgivere skal overleve ved at levere bæredygtige og lønsomme løsninger – vi skal faktisk måles og vælges på netop lønsomheden af rådgiverens produkter: rådgivning, kurser, øvelser, planer, instrukser, indlejet sikkerhedschef etc.  Inden for vores branche sker innovationen, præcis på samme måde som i andre brancher – i de krydsningsfelter der opstår, når forskellighed og uenighed mødes og krydser klinger. Vi saver vores egen gren over, hvis vi regulerer os ud af et fundamentalt vilkår og ofte den aller-sjoveste del af rådgivningsvirksomheden – at både skulle slås og bevise sit værd!

Fejring efter en kontrakt eller en tilfreds kundes glade tilbagemelding er li’som ikke helt så festlig, hvis den er en konsekvens af udelukkede konkurrenter og eksklusivitet! Det minder lidt om øllen i omklædningsrummet efter en aflyst kamp!

Jeg nåede aldrig at arbejde for eller sammen med Hans Jørgen Bonnichsen i min tid i politiet – det ka’ jeg godt ærgre mig over i dag.

Med dagens meget balancerede og reflekterede interview i TV 2 omkring vitale værktøjer for at sikre samfundssikkerheden performer den pensionerede politier solidt. Jeg bliver nødt til at læse hans nyeste bog: Frygt og fornuft i terrorens tidsalder.

Uden at gå ind i den politiske debat – er det et faktum, at mange politikere ikke ønsker at PET skal tale med – ha’ dialog med ekstremistiske muslimer, hvilket Bonnichsen (og Rønn Hornbech) er uenige i.

Ud fra et rent efterforskningsmæssigt eller politimæssigt synspunkt – ja så bliver’ det nærmest som at ”gå baglæns ind i fremtiden” – hvis man ikke kan tale med alle de kriminelle (specielt de mest ekstreme).

Fra min tid som URO betjent i København, var den mest effektive måde at komme narkotika ondet til livs på – at samtale med de ”ekstreme”. Dem der var årsagen til de mange unge menneskers elendighed (de narkomane). Der får man de virkelige ”spor” der fører til noget, og ind i mellem også mulighed til at påvirke i rigtig retning.

Skal man efterforske og forebygge voldtægter, børneporno, røverier og anden kriminalitet, ja så er man som oftest tilsvarende nødt til at bevæge sig ind i miljøerne – og snakke med dem. Hvordan skal man ellers få oplysninger og information nok til at redde andre børn og voksne fra overlast.

Med andre ord – Bonnichsen har jo ret i at dialog – selv med ekstremt kriminelle – er den mest effektive vej til samfundssikkerhed – at forebygge og dermed redde mennesker.

Problemet og debatten dukker nu også op i Danmark. Jeg mindes med gru mine år i Norge, når dette emne nu også tages op i de danske medier. Jeg husker fra min tid i Securitas i Norge, at jeg til et møde med en kommunes forskellige skoleinspektører faktisk blev i tvivl om jeg hørte rigtig! Samtlige inspektører inklusiv kommunens ansvarlige for skolerne skam-roste de vægtere vi fra Securitas side havde leveret, for at skabe ro og tryghed i de respektive skolegårde !

Jeg husker godt min reaktion som far – da jeg senere kom hjem og fik reflekteret lidt over min dag på jobbet. Jeg skrev et brev til skolen, hvor min søn netop var startet. Essensen var, at hvis de på noget tidspunkt fandt på noget lignende, at min søns ”tryghedspilar” i skolen, skulle være en 19 årig vægter – så ville jeg flytte ham til en anden skole.

Tænk at medicinen mod uvorne unger som slås eller kommer på besøg i skolegården for at lave ballade, sælge hash eller hvad de ellers måtte finde på af drengestreger, skulle være en halvstuderet kok eller hvem man nu måtte finde på at putte i en vægteruniform og dermed være garanti for ro og orden i skolen ?

Jeg kan ikke forestille mig at ungerne har godt af at opleve, at skolens måske 40 lærere, som velsagtens er antallet på en gennemsnitlig skole i Danmark, skulle gemme sig bag gardinerne og overlade scenen til, lad os kalde ham Victor – en vægter på 19 ½ år og med godt og vel 4 ugers uddannelse bag sig, når der er ubudne gæster i skolegården ?

Selv lokalområdets ubudne lømmel, som kommer på besøg, har heller ikke godt af at opleve de voksnes angst for konflikter og fravalg af det at være den voksne. Respekten for lærere og voksne mennesker generelt, udvandes af dette fravalg af at tage ansvar – at gøre sin pligt som lærer og som menneske – kort og godt gøre sin “borgerpligt”.

Så er alternativet med at benytte ungernes forældre – alle os voksne “i vores bedste alder” langt bedre. Min kone vil nok mene, at min aldermæssige beskrivelse er lidt vel optimistisk…!

I stedet for den unge uniformerede Victor, så brug hellere os forældre. Hvert skolebarns forældre (den ene) skulle måske stille op i skolen en gang om året, for dermed at sikre at der stort set hele året rundt var en voksen eller to i skolegården. Den voksne skulle ikke gøre andet end det man gør hjemme hos sig selv, hvis der evt. dukker ubudne gæster op i haven. Finde ud af hvad vedkommende skal, hvem han er – og eventuelt bede ham forlade stedet. Se det ville ungerne ha’ godt af at opleve – alle ungerne – både de budne og de ubudne.

Børnene ville faktisk ha’ godt af at forældre var der ind imellem. Forældrene ville ligeledes ha’ godt af at møde såvel egne som andres børn og ikke mindst de andre børns forældre. Lærerne ville også få et langt mere indgående kendskab til børnenes forældre, og dermed et bedre udgangspunkt for et frugtbart samarbejde. Det er i bund og grund det samarbejde alle snakker om mellem skole og hjem – som ingen får til. Jeg er sikker på, at det samfundsøkonomisk er en langt mere bæredygtig vej at gå – end at ”købe sig fri” via Victor og hans kollegaer, hvor gode intentioner de end måtte have.

Selv i timer, hvor der akut opstår behov for en ekstra voksen, ville ”dagens to forældre” kunne hjælpe. Enkelte ville sågar kunne undervise/informere om sin hverdag inden for sit fagfelt – om nødvendigt. Jeg skulle med glæde ha’ fortalt ungerne om kriminalitet, narkotika og andet relevant for en klasse med teenagere, hvis der pludselig opstod behov for det. 

Jeg vil anbefale at man tænker sig godt og grundigt om, inden man falder for fristelsen til at ”købe sig fri for at tage ansvar”. Det er ikke en bæredygtig vej at gå – tværtimod.

Man kan undre sig over at det får lov til at fortsætte…. 

For de som ikke er klar over det, er det for de ansatte som oplever at blive truet på livet med et skarpladt våben – eller hvad der nu benyttes – sandsynligvis det mest kritiske og ofte traumatiske de oplever i hele sin levetid. Med mindre de er en af dem der oplever flere røverier før de ”knækker” og må finde på noget andet – hvis de overhovedet kan mere!

Det er derfor værd at bemærke, at når der skal risikoanalyseres på røverier så vil de menneskelige konsekvenser veje mere end de 4 - 5 ansatte som lander i selve “skudlinjen”! Lad os antage, at gennemsnittet er ca. 20 personer i ofrenes nærmeste omgangskreds, som også rammes i større og mindre grad, når mor, far, barn, søskende eller ægtefælle udsættes for et oversavet jagtgevær og en desperat man med “finlands-hætte” på.

Når røveriers reelle risikobidrag skal kvantificeres, vil en af “konsekvenserne” – de menneskelige - dermed skulle vægtes med de 4 – 5 ansatte som er i direkte “livsfare” samt de 80 – 100 pårørende som rammes og sandsynligvis vil påvirke de ansatte i tiden efter.

De menneskelige følger har selvfølgelig også en forretningsmæssig konsekvens, som i stor grad retter sig mod finanssektoren generelt, og ikke nødvendigvis mod den enkelte bank som udsættes for et røveri. Finanssektoren er en meget homogen sektor, både hvad angår krav og retningslinjer, men også hvad angår omdømme, herunder hvor attraktiv sektoren er ift. at tiltrække og fastholde medarbejdere – i denne sammnhæng specielt til filialerne. I praksis lider finanssektoren, som sektor, nok meget mere end andre mindre homogene sektorer, når enkelte medlemmer ikke sikrer sig godt nok, og udsættes for røveri.

Det er ganske enkelt ikke godt nok, når finanssektoren, myndighederne og ikke mindst udbyderne af overvågningsudstyr tilsyneladende glemmer, lukker øjnene eller hvad årsagen nu måtte være, for brug af helt basale risikostyrings principper, når ansatte og kontanter skal sikres i danske bankfilialer.

Efter mine år i udlandet, med blandt at sikre den norske banksektor – som de seneste år stort set ikke har haft bankrøverier – er det mig en gåde at man fortsætter med at “gå egne veje”. Hvorfor ikke hente de “lavt-hængende” frugter som nærmest har skreget på at blive plukket de sidste 7 år  !

Fakta for den norske finanssektor er en nedadgående kurve siden år 2000: I 2007 blev 3 udsat for røveri. Ingen norske pengetransporter er blevet udsat for røveri i 2007. Det ka’ nok være det bidrager til at holde på gode medarbejdere, sikre et godt arbejdsmiljø og minimere sikkerhedsudgifterne.

Fakta for den danske finanssektor er 58 røverier i første halvdel af 2008. Det er 55 flere end HELE 2007 i Norge. Procentvis vil de norske banker blive udsat for ca. 3% af de røverier som danske bankansatte udsættes for – ondet er nærmest udryddet i Norge.

Læs om røveriudviklingen i Norge via Finansnæringens Hovedorganisasjon – FNH

Overvågningskamera for at fjerne risikoen for røverier i danske banker – er i bedste fald at sammenligne med brug af smertestillende til at kurere et åbent benbrud – det går jo ikke. Det er og bli’r symptombehandling som aldrig vil kurere patienten. Bankerne må som vi andre, når vi skal dæmpe risici, ta’  fat i selve årsagen. Symptombehandling forlænger blot sygdomsforløbet og er alt for omkostningskrævende.

Medicinen er – som man har forstået for mange år siden i den norske finanssektor – kontanterne skal ikke være tilgængelige for de ansatte. Der er såmænd kontanter nok i de norske banker, men det er ikke de ansatte som udleverer dem – det gør nogle sikrede automater. De ansatte er dermed ikke “nøglen” eller forhindringen mellem en gerningsmand og bankens kontanter. Arbejdsgiverne har taget ansvar og fjernet sine ansatte fra “skudlinjen”. Det må være en fornøjelse at gå på arbejde vel vidende at man ikke risikerer at blive dræbt eller lemlæstet for nogle få tusinde kroner..!

Med dagens sikringsmodel for danske banker er der helt klart to parter som kan gnide sig i hænderne – røverne og leverandørerne af overvågningsudstyret.

Det samme gør sig ikke gældende for de øvrige involverede  parter. Bankerne må betale voldsomme summer for en i bedste fald in-effektiv sikring af sine filialer, og de aller største ofre - de ansatte, må fortsat risikere både liv, lemmer og den mentale førlighed på grund af en særdeles egenrådig og dyr “vi vide bedst” holdning.

Jeg vil stærkt appellere til at man søger de enkle løsninger – fjern årsagen og benyt dog den ”best practice” som findes i andre lande.

Fjern de ansattes adgang til kontanter, og lad nogle effektive automater om denne meget risikoudsatte opbevaring og logistik af kontanter. Herefter er det bare at se frem mod en tryg hverdag, hvor ansatte kan koncentrere sig om det de er gode til, og det vi kunder normalt besøger jer for - nemlig at lave nogle fornuftige bankforretninger.

Kan vi nå dertil, hvor den største risiko vi bankkunder oplever, når vi besøger jeres filialer, er “Trichet” og de lånevilkår han tilbyder – ja så har vi, om ikke andet, fået afgrænset risikoen ved besøg i danske bankfilialer til at rette sig mod “tegnebogen”. Det kan selvfølgelig være smertefuldt nok, men er modsat røverier - ”til at leve med”.

Aristoteles formulerede for mere end 2000 år side: ”

Det er sandsynligt, at noget usandsynligt vil ske.”

Selvom der også dengang skete ”usandsynlige” og kritiske ting, var det med langt større tidsmæssige mellemrum, og jeg gætter på, at meget kunne forudses, ved at lade de mest erfarne personer risikovurdere ud fra et historisk perspektiv. Den epoke er ”long gone” som man vist udtrykker det på den internationale arena.

Den epoke samfundet befinder sig i dag, har og kræver, en helt anderledes hurtig og dynamisk tilgang til ”de kommende trusler”– for det er netop det der er forskellen, og reelt set kernen i dagens sikkerhedsmæssige udfordringer.

Samfundets udvikling, hvilket også inkluderer trusler, opfindes og udvikles så hurtigt, at den historisk baserede risikostyring ikke kun kan anvendes. Det gennemsyrer blandt andet den sårbarhedsvurdering og tænkning som tidligere norske Statsminister, Kåre Villoch har udarbejdet for det norske samfund helt tilbage i 1999. Han er utvivlsomt en begavet mand. Men mere interessant er, at han stadig – på trods af høj alder – er om end endnu mere fremsynet og visionær i sin forståelse og tilgang til den samfundsmæssige sårbarhed, end da hans krev sårbarhedsvurderingen i 1999.

De samfundsmæssige risici, må på samme måde som virksomheders risici – afdækkes inden de reelt opstår og udføres.

Med globaliseringen og den teknologiske udvikling, har beskyttende tiltag kun en kort levetid, inden nye metoderer opfindes til at omgå dagens sikkerhedsløsninger. Udfordringen, med i større grad at skulle risikostyre via ”glaskuglen” i stedet for de hårde historiske data, kan for mange synes vanskelig og grænsende til useriøs – det er det så langt fra. 

Det minder mig om Professor C. Otto Scharmer’s bog – Theory U. Den handler netop om det at kunne styre ind i fremtiden – mens den opstår – ”Leading from the Future as it Emerge.” Meget interessant bog om moderne ledelse ud fra netop det perspektiv, at man kan tvinge/lære sig til at forudse fremtiden – inden den opstår. “Not yet embodied knowledge” som Scharmer beskriver det begreb han vil, vi skal søge efter.

Den moderne og effektive Sikkerhedschef i en virksomhed arbejder netop ud fra en erkendelse af, at han aldrig vil være i stand til – alene – at afdække og eliminere kommende trusler indenfor deforskellige risikoområder: terror, spionage, hverdagskriminalitet, dehændelige uheld etc. Den tid er forbi, eller ”long gone” som det vist hed. Han er helt afhængig af at VIDENDELE med organisationen, kunder, leverandører og det omkringliggende samfund. Opgaven består i at etablere processer, medier, fora og ikke mindst motivation til at alle får lyst til at bidrage med mere eller mindre relevant information. Ud fra denne form for Business Intelligence har den moderne Risk Manager en mulighed for at ”lukke øjnene” og forsøge, som Professor Scharmer er fortaler for: at se ind i fremtiden, og styre de kommende risici før de bliver en realitet. Risikostyring ud fra en erkendelse af udviklingens progressive kurve, tvinger os til IKKE at være fastlåst i fortiden, men styre efter – “Not yet embodied knowledge”.

Skal samme tankesæt overføres til den samfundsmæssige sikkerhed er der en lang vej at gå. Enkelte steder er man dog påbegyndt i den rigtige retning – nemlig i PET – af alle steder.

Parallelt med en stor grad afBusiness Intelligence har man også taget VIDENDELING i brug. Det at motivere og etablere fora, hvor både tværfaglig, geografisk og etnisk viden deles og diskuteres, er ”livsvigtig” for os alle sammen. Får man samtidig ansat personer med Professor Scharmers evne, eller i det mindste lyst til at ville/turde se ind i fremtiden og de mulige kritiske hændelser – så er vi på rette vej.

Andre steder i det danske samfund er der stadig en forfærdelig lang vej at gå i forhold til at risikovurdere på et bare nogenlundeniveau. Både stat og ikke mindst kommuner må tænke samfundssikkerhed på en langt mere nutidig og effektiv måde. Det samfundsmæssige beredskab bygger stort set kun på historiske data – og så er vi ”tilbage ved start”eller i hvert fald ved dette indlægs begyndelse. For at et beredskab skal være effektivt, må det på samme måde som i det private erhvervsliv, bygge på VIDENDELING med det lokale samfund og andre relevante interessenter. Sidst men ikke mindst er det heltafgørende at også kommunalt ansatte, evner og tør, at tænke Aristoteles tanker: Det er sandsynligt, at noget usandsynligt vil ske.” . Og selv om kommunaldirektører ikke altid er helt “happy”med små-sovende ansatte, så forsøg alligevel at finde et kontor uden indsyn og med låst dør. 

Giv dig herefter tid til en “Scharmersk halv-time” med lukkede øjne, og søg så efter de usandsynlige hændelser som er på vej, men endnu ikke er sket…! Det værste der kan ske er, at du intet finder, men blot har fået dig en lille en på øjet – rigtig god fornøjelse.

Det er en kendsgerning, at de fleste uønskede hændelser forårsages af ”menneskeligt svigt”. Det er sjældent låsen, der ikke virker, men ofte døren som ikke er låst!

Af selv samme årsag er de samme ansatte, virksomhedens største sikkerhedsmæssige aktiv. I Falck Rådgivning, hvor jeg har min hverdag, forsøger vi at efterkomme et ”lønsomhedskrav” til alle de løsninger vi foreslår for vores kunder. Den kendte 20/80 regel gælder nemlig også i sikkerhedsverdenen – de første 20 % af de maksimale sikkerhedsudgifter genererer ofte 80 % af sikkerhedsniveauet. Vi har derfor som målsætning, at rådgive om løsninger indtil det punkt – hvor det koster mere end det smager.

 Lønsomhedskrav til sikkerhedsinvesteringer

Det interessante er, at de fleste risici kan dæmpes til et acceptabelt niveau – alene ved hjælp af de ansattes medvirken. At enes om nogle gode vaner – sikker adfærd om man vil – og så er virksomheden langt på vej sikret mod mange uønskede hændelser. Det bedste med denne form for organisatorisk medicinering er ikke kun, at det er død effektivt – men i lige så stor grad, at det stort set ikke koster noget.

Skulle virksomheden stadig ha’ en rest-risiko som ikke kan dæmpes ved ”egen kraft” – så er det tid til at se på eksterne leverandører – hvis ikke det er mere lønsomt at overhænde risikoen til 3.part – eksempelvis et forsikringsselskab.

Jeg har besluttet at bloggen ikke skal bruges som markedsføringskanal, hverken for min egen arbejdsgiver Falck eller andre kommercielle interesser. MEN, principielle meninger om produkter, services og andet som bidrager til den samledes ”samfundssikkerhed” tages imod med kyshånd.

Jeg drister mig derfor til at ”mene” noget om Falcks indtræden på alarmmarkedet. Først og fremmest er Falck en størrelse og faglig kapacitet på dette marked, som virkelig ”rokker” lidt ved dette marked – på godt og ondt!

Den store positive effekt opnår kunderne utvivlsomt, når udbyderne bliver flere. De opnår erfaringsmæssigt forbedret kvalitet og pris når nye aktører melder sin ankomst. Sådan er markedskræfterne skruet sammen – og godt er det.  Alternativet er markeder med få – og ofte sammenspiste aktører, hvor eksklusivaftaler, prissamarbejder og meget lidt udvikling er det kunderne tilbydes.

Den negative effekt vil først og fremmest ramme de mange useriøse leverandører på alarmmarkedet. Jeg har derfor med glæde konstateret, at Falck Alarm har meldt sig ind i ”Sikkerhedsbranchen” som er sikringsmarkedets garant for god kvalitet i alle led af en ydelse.

Og hvorfor er det lige vigtigt med en seriøs leverandør af en alarm til privatboligen? Det kan der skrives rigtig rigtig mange eksempler om, fra kunder som ikke fik det de troede. Men, kortversionen er at:

1.      selve alarmudstyret bør være kvalitetssikret og godkendt.

2.      firmaet der håndterer kundernes meget konfidentielle oplysninger om placering af udstyret, kodeord mv. skal have systemer der sikrer misbrug og lækager af de “meget interessante” kundeoplysninger.

3.      installatøren som opsætter alarmpanel, detektorer mv. er helt afgørende for at alarmen virker optimalt – eller virker i det hele taget. Han skal med andre ord ha’ den fornødne faglighed.

4.      alarmbranchen er generelt et yndet mål for kriminelle at få ”indplaceret folk” – naturlig nok. Det har kunderne en mulighed at sikre sig mod ved brug af godkendte leverandører – som er medlemmer af ”Sikkerhedsbranchen”. De har et finmasket kvalitetssikringssystem der hindrer ansættelse eller infiltrering af kriminelle.

I forbindelse med Falck Alarms indtræden på markedet, skulle jeg – som sikkerhedsrådgiver – udtale mig til nyhederne (P1 og P4) om hvordan man sikrer sin bolig før ferien – herunder er en alarm selvsagt en af flere løsninger.

Jeg måtte med andre ord læse mig lidt op på gamle færdigheder. Det interessante var, at på trods af mange år med alarm i mit eget hjem, har udviklingen inden for privatmarkedet udviklet sig ganske hurtigt – uden at jeg selv har fulgt med i timen.

Falck Alarm

Alarmer leveres i dag med tjenester og funktioner, som giver et helt nyt perspektiv på brugen af en alarm. Dagens alarmsystemer har services som tilgodeser rigtig mange nye områder som bidrager til et trygt og sikkert hjem for både ældre, den aktive kernefamilie og børn der er alene hjemme.

Så på et helt generelt grundlag, tror jeg at både branchen og ikke mindst kunderne får meget positivt ud af Falcks (gen)indtræden på det danske sikkerhedsmarked.

Så på vegne af Hr. og Fru Danmark, et hjertelig velkommen til Falck Alarm.

Jeg er meget i tvivl om hvor nødvendigt der er at virksomhedens sikkerhedsansvarlige har den dybe fagkompetence – ka det ende med at få modsat effekt. Er den mest effektive tilgang dette ansvarsområde at være “generalisten”, eller er det – som rigtig mange fagligt dygtige sikkerhedsansvarlige er i dag den “detaljerede” sikkerhedsleder ?

En virkelig ”case”: Jeg skulle optimere risikoomkostninger hos en større virksomhed og gennemgik derfor virksomhedens forskellige risikorelaterede omkostninger. En af posterne viste en alt for høj frekvens på alarmer – med udrykning fra kundens vagtselskab og høje månedlige udgifter til følge.

De mange alarmer viste sig at stamme fra forkert placerede detektorer og flere detektorer af forkert type (i forhold til det miljø de skulle benyttes i).

Leverandøren blev bedt om en forklaring – da det jo er ham der er fagmand – og må sikre kunden det optimale udstyr i den rette mængde!

Det viste sig – det var IKKE leverandøren, altså fagmanden, der havde bestemt hvilken type medicin kunden havde bedst af – nej det var kundens egen ”sikkerhedsansvarlige”, der selv havde bestemt, hvor og hvilket udstyr han skulle ha’. ! 

Er det nu en lønsom strategi?  Det er det nok ikke.

Den effektive og lønsomme Sikkerhedschef bruger ikke tid og kræfter på at sætte sig ind i alskens forskelligt udstyr for derefter selv at kunne finde den rette medicin – det er jo netop det leverandøren kan og meget gerne vil svare på. Sikkerhedschefen er derimod 100 % inde i hvor det gør ondt i hans organisation – hvad er det vores virksomhed fejler, hvor er de risici som tilfører virksomheden de største risikobidrag.

Lad for guds skyld leverandørernes fagfolk om at finde den optimale medicin. De er sandsynligvis de bedste, alene af den grund, at det er deres kernevirksomhed. Efterfølgende – når leverandøren(e) har anbefalet ”sin kur”, skal den sikkerhedsansvarlige læne sig tilbage og vurdere om eller hvilket forslag, der ser mest effektivt ud. Er man ikke klædt fagligt på,  til at vurdere lønsomheden på de fremlagte løsninger, vil en “second opinion” fra en rådgiver være en fornuftig løsning. Når ”medicinen” er indtaget, bør man løbende kunne måle på ”kuren virker”.

Sku’ det vise sig at den anviste ”medicin” var den helt rette – feberen er faktisk faldet – ja så skriv da en mail til leverandøren og ros ham for sit arbejde. Er det modsatte tilfældet – feberen stiger fortsat – ja så har leverandøren en udfordring ift. at få justeret medicinen så den gi’r effekt. De fleste leverandører har faktisk en oprigtig interesse i at kunden opnår optimal effekt for sine penge – selvom det kan indebærer at de selv må stå til ansvar for den eventuelt manglende effekt eller afkast om man vil, på de investeringer kunden har haft.

For begge parter vil det være at foretrække, om man tog det forretningsmæssigt mest væsentlige ind i kontrakten – på hvilke risici skal den købte medicin virke – om muligt definere hvor meget den skal virke.

Eksempelvis kunne bankerne, som den seneste tid har fået et mindre tilbagefald med stigende feber til følge, kunne indføre sin røveristatistik i aftalen, og bruge den som målepunkt ift. de investeringer de måtte ha’ for netop at reducere denne risiko. Forretningsmæssigt må det være langt mere interessant for bankerne at måle effekten/afkastningen, end at være så voldsomt detaljeret i selve specificeringen af ”sin egen medicin” og dermed selv ansvarlige for om investeringen er lønsom – eller ej. Om ikke andet må det for leverandørene være utrolig behageligt, at kunden selv ved og kan det meste – og i praksis overta’r ansvar og risiko for om “skidtet virker”.

I Jyllands Postens indstik om Sikkerhed og Sikring, blev Falck interviewet om vores erfaringer med at finde de mest effektive og lønsomme måder at sikre danske virksomheder på. Artiklen finder du på side 11 – ”Lederen har det endelige ansvar”: http://doc.mediaplanet.com/projects/papers/Sikkerhedogsikringsamlet.pdf

Mediaplanet laver ”temaaviser” til de større aviser, og alt efter faglig interesse er det faktisk værd at gå ind på http://www.mediaplanet.com/dk/publications/2.html for at finde faglige område som interesserer dig. På trods af at det er ”annoncebåret” information, formår de at få et bredt og nuanceret budskab frem.

Hvad pokker har Stein Bagger og IT Factory med samfundssikkerheden at gøre – det korte svar er: ikke det fjerneste!

Og dog – først og fremmest vil de økonomiske tab sagen genererer skulle betales af nogen – samfundet (bankkunder, skattebetalere osv.). Dernæst løfter både aviser og nyhedsudsendelserne for nogle gæt omkring Stein Bagger som person, som definitivt har relation til det vi kan kalde ”Samfundssikkerhed”

Inden der reflekteres for meget over Stein Baggers bedrageri af IT Factory samt mange, mange andre er min første tanke – det er ikke den kriminelle Stein Bagger som person, der er interessant. Dem findes der i tusindvis af i Danmark, dog ikke alle så forretningsmæssigt begavede som ham.

Nej, det er alle dem rundt om Bagger – dem der i praksis har gjort bedrageriet muligt igennem de år han har været ansat i IT-factory.

Selvom sagen er relativt uoplyst som følge af at det kun er 2 døgn siden alarmen gik, er der på dette tidlige tidspunkt 2 dimensioner som jeg syntes er interessante at reflektere over:

1.       De forretningsmæssige forhold – hvordan de forskellige kontrolinstanser (barrierer som vi i sikkerhedsmæssige termer ville kalde det) mangler at revidere/kontrollere selve substansen af det kontrollerede område – forretningen IT Factory! Er der varer på hylderne, kunder, mv. Som gammel ”internrevisor” husker jeg det første vi lærte: finder/hører du først noget der lugtet lidt – så følg sporet helt til bunds. Med de signaler som ejere og andre har fået – uden at reagere – vil jeg antage at også de ”lugter lidt” og vil blive set efter i sømmene. Skulle der ikke vise sig at være strafbare forhold knyttet til andre af de som skulle kontrollere Bagger og IT Factory – ja så klarer de faktisk frisag, al den stund at hverken dumhed eller uvidenhed er omfattet af dagens straffelovsbestemmelser – end så længe..!

2.       De personlige forhold – hvordan kan ejere, ledelse, medarbejdere, forretningsforbindelser (med mindre de også er Bagger selv) undgå at reflektere på de menneskelige tegn som medierne fortæller om Bagger: Bodybuilder, hidsigt temperament, omgang med HA’ere, ekstrem perfektionistisk, altid offensiv etc. Enkeltvis (bortset fra omgangen med rockermiljøet), kan disse egenskaber være harmløse, men summen af alle disse ”tegn” – på 1-en person – ville få selv den mest uerfarne politimand til at tilkalde ”assistance”. Det er nærmest ubegribeligt at ingen har grebet ind. Medarbejder med store overarme og ”kort lunte” bør altid i samtale med den sikkerhedsansvarlige – de udgør ofte en risiko som følge af sterioder og andre medikamenter samt miljøet de færdes i. Medarbejdere som plejer omgang med kriminelle organisationer – skal selvfølgelig også ha’ en samtale. Om ikke andet for at informere om den åbenbare fare vedkommende udsætter sig selv og arbejdsgiver for. Offensive, perfektionistiske og ”glatte” træk ville også – i den rette sammenhæng – aspirere til en ”samtale” med en sikkerhedsansvarlig. Skulle en medarbejder – ja sågar direktøren selv, gi’ udslag på alle disse områder, vil der for enhver klartseende sikkerhedschef være ”en sag” at arbejde med.

Det interessante er i kortversion – at

Pkt. 1 er forhold som finansfolkene burde afdække – og korrigere/eliminere.

Pkt. 2 er forhold som den ”sikkerhedsansvarlige” burde afdække – og korrigere/eliminere.

Begge dele er væsentlige ”filtre” som alle virksomheder bør indarbejde med en vis kvalitet. Specielt pkt. 2 – De personlige forhold (hos medarbejder, ledere og andre som er en del af forretningen) er nok ofte et område der nedprioriteres. Er det klogt – når udgangspunktet for al virksomhed er, at det er menneskene som er det største aktiv!

Logikken er selvfølgelig, at det er de selv samme mennesker der udgør den største risiko! Og min politimæssige erfaring blandt andet med narkotikarelaterede sager er, at såvel misbrug af medikamenter som omgang med kriminelle er der i alle organisatoriske lag. Forskellen er blot, at virksomhedens risiko øger i takt med det organisatoriske niveau hvor forholdene foregår.

Bortset fra at der er flere menneskelige ofre indblandet i sagen: kone, børn og øvrig familie, samt de mange ansatte – så er det for en gangs skyld interessant at følge en kriminalsag, som IKKE er produceret af DR – drama, og aspirerer til en Oscar.

Men, hvem ved, om ikke der om et par år skrives et manuskript som bygger på den alt for hurtige Stein Bagger og IT Factory – ”The SBIT Factory”

I et interview med BT i sidste uge, kommenterede jeg på, hvor robust Danmark er i forhold til den forhøjede terrortrussel  og mit synspunkt på PET’s forvandling til dagens udgave…!

Selve artiklen i BT: bt-terrortruslen-og-beredskab-i-dk

De punkter jeg rundede med BT, som ikke fik plads: 

”Selve terrortruslen er forhøjet, som det ser ud i øjeblikket. Efter Danmarks indtræden i internationale krige og den øgede globalisering har PET været nødsaget til at lægge strategien om for, hvordan eventuelle ekstremister bliver sporet i samfundet.

Tidligere kunne man nærmest se terroristerne i landskabet. Det var let at se, hvem der var røvere og banditter. Nu er vores trusselsbillede meget mere diffust. Terroristerne udspringer i større grad fra os selv – fra det danske samfund – hvilket betyder at “morgendagens” terrorist sandsynligvis er en kollega man spiser frokost med, en medspiller fra det lokale fodboldhold eller en god nabo. Derfor bliver man nødt til, som PET har gjort det, at komme ud blandt folk, skabe relationer og tale med mennesker. Det er vejen frem, når det gælder om at udpege, hvem der er en trussel mod samfundet. Og her synes jeg faktisk, at PET har fat i den rigtige strategi.

Hvis man skal lave en direkte konsekvensberegning af tabet af menneskeliv og værdier, så er det sandsynligt, at der dør flere under en influenzaepidemi end ved et terrorangreb. På den måde har terrorangreb ikke så store umiddelbare konsekvenser, mens f.eks. sygdom eller naturkatastrofer kan være meget omfattende og mere sandsynlige. Men det er vigtigt at understrege, at terror har stor effekt og langt større konsekvenser på lang sigt. Det ændrer på borgeres adfærd, det ændrer på konjunkturer. Bare se på luftfartsindustrien, som har været ramt af 9/11. Det har været utroligt omkostningstungt – også på lang sigt. Det har kostet milliarder og atter milliarder.

I det private erhvervsliv ser vi, hvad der kan ligne et efterslæb, når det kommer til beskyttelse af virksomheden selv, og den trussel nabovirksomheder eksempelvis kan udgøre  – også i forbindelse med terror. Virksomhedernes sikkerhed og beredskab er, i forhold til den forøgede terrortrussel, for en gang skyld, ikke ligeså godt klædt på til at takle sådanne hændelser , som hos de offentlige instanser.”

Falck Online Services er i luften – med stor succes. De første tjenester vores kunder har taget i brug er Online Risikostyring og WorkCare – så langt, så godt!

Webtop som har hjulpet os med at strikke løsningen sammen, og Micrsoft som står ”fadder” til MOSS 2007 som er løsningen vi benytter, bad os om at præsentere løsningen på begge deres kundeseminarer Webtops kundeseminar og  Microsoft kundeseminar med ca. 250 gæster.

Falck IT har sammen med Webtop og Microsoft, sandsynligvis set rigtig i forhold til hvad kunderne efterspørger – DIGITALE løsninger.

Forretning i ”kviksand”

Helt overordnet er vi alle en del af nogle markeder, hvor innovation, udvikling og brug af nye digitale løsninger sker med billedlig talt – lysets hastighed. Derfor er det om nogen gang vigtigt at finde ”glaskuglen” frem, for fremtiden er lige rundt om hjørnet. Udviklingen – specielt den digitale går så hurtigt, at de virksomheder der ikke til stadighed bevæger sig – udvikler sine digitale tjenester – de forsvinder. Markedet med digitale tjenester er et markedsmæssigt landskab lavet af ”kviksand” – står man stille, ja så forsvinder man! Enkelte vil nok drømme sig tilbage til industrisamfundet, hvor man i årevis kunne hvile på laurbærrene når et solidt produkt var udviklet – og der kunne høstes i årevis.

Her er par bud på hvorfor Falck Online Services sælger:

Outsourcing af Risikostyring og Arbejdsmiljø via en Online platform

Online løsningen er arenaen hvor kunden og Falcks faglige rådgivere samarbejder, med de kunder, der ikke ønsker at etablere egne fagfolk/stabsfunktioner på området. De har set fordelen i at kunne støtte sig til alle Falcks sikkerheds- og beredskabsrådgivere, psykologer, arbejdsmiljøkonsulenter, brandtekniske rådgivere med flere.

Løsningen stiller en bred palette af kompetencer, værktøjer, dokumentation, rådgivere mv. til rådighed, som kan trækkes veksler på døgnet rundt.

Det er klart, at mange tiltrækkes af en Online løsning, hvor alle faglige hjørner er dækket af, i stedet for at ansætte en hel eller halv medarbejder med de faglige og menneskelige begrænsninger det giver. Det kan simpelthen ikke betale sig.

Outsourcing via Falck Online Services, sikrer kunden høj kvalitet, minimale og fleksible driftsudgifter og sikkerhed for den rette hjælp, hvis en kritisk situation skulle opstå.

Både forretningsmæssigt og teknologisk ser det ud til at vi er på rette vej – i samme retning som vores kunder…J

Det begynder at ligne noget….

Justitsministeren har udstedt en “blanco check” til politiet, som forventelig bli’r meget synlige på gader og stræder.

Politikerne, med Århus Borgmesteren i spidsen er “faste i spyttet” – vi accepterer IKKE bander i vores by fortæller han. Det er stærkt og viser et mandsmod og et samfundsmæssigt ansvar som sjældent ses.

Og nu i dag har resten af samfundet – i hvert fald en “fædregruppe” på Nørrebro, meldt sin ankomst. De vil ud på gader og stræder for at forebygge en helt forkert, uacceptabel og i værste fald livsfarlig udvikling i det offentlige rum.

I sum – er det lige nøjagtig den medicin samfundet har behov for - at politifolk, politikere, fædre, mødre, unge og gamle bevæger sig ud på gader og stræder døgnet rundt for at dybest set bare at være tilstede og dermed forhindre vold og skyderier. 

Samfundets force er ikke enkeltindividet, men kraften som ligger i at tusindvis i København, Århus eller hvor det måtte være GØR NOGET….. SKRIDER IND…… ER TIL STEDE eller hvad vi nu skal kalde det. Sværere er det ikke.

ADVARSEL – dette indlæg vil kunne tolkes som ”reklame” – i bedste fald ”farvet” af debattørens bagland.

Min rigtig gode arbejdsplads Falck – som er kollegaer der alle ”gør noget” for samfundet – også i fritiden (æres den som æres bør), har til min store begejstring, atter taget handsken op ift. at kunne servicere hr. og fru Danmark med solide alarmløsninger til hele hjemmet – børn, ældre og de travle midt i mellem.

Og, sidste skud på stammen er nogle super-interessante brandalarmer til virksomheder – udviklet med ny og effektiv teknologi. Det gir’ både høj kvalitet og fornuftige priser.

Det var slut på reklamedelen……

Som rådgivere laver vi risikoanalyser (tar’ temperaturen på danske virksomheder). Men, ud fra et fagligt perspektiv, kan Falck selvfølgelig ikke kurere alle former for ”sygdomme” med disse alarmprodukter. Det er derfor helt afgørende, at man får en snak med en fagmand – for at sikre sig at netop det konkrete problem man har, kan løses med en Falck alarm. 

Hvem er så fagmanden? Ja han har de sidste par år – parallelt med det digitale indtog – blevet til en kloning af et menneske og internettet.  Dagens fagmand er Online. Han er tilgængelig 24/7 og kan i mange tilfælde guide dig helt i mål. Helt tilsvarende den afdeling jeg er en del af, der leverer løsninger og mennesker til virksomheders risikostyring, og ligeledes leverer Online Risikostyring 24/7 – alle årets dage.

At klone menneskelig faglighed og digitale løsninger er i en rivende udvikling – på trods af sin unge alder. Og hastigheden på udvikling af digitale løsninger har netop denne progressive kurve – det går hurtigere og hurtigere. Men, det gør i hvert fald, at vi i dag kan servicere kunder med stor faglighed og høj kosteffektivitet – via Online løsninger.

Faren i et så ekstremt hurtigt marked er – at hvis man som leverandør af digitale tjenester ikke kontinuerlig udvikler – står stille for længe – så er det som at stå i kviksand. Man synker lynhurtig i og andre overtager markedet.

Derfor er det væsentligt – specielt for kunderne – at Falck har taget det ansvar man kan forvente af ”storebror” i markedet og udviklet super-effektive Online løsninger – UPS så gik det galt igen med den slet skjulte reklame, men det er sku’ svært ikke at begejstres.. J

Helt uafhængig af hans politiske ståsted har han virkelig fat i den rigtige strategi – han vil vække byens samlede kræfter – fra politikere og politifolk til byens erhvervsliv, organisationer og hr. og fru ”Århus”

Se det er en bæredygtig og økonomisk forsvarlig strategi, i stedet for at samfundet fortsætter med at ”gemme sig” og dermed acceptere at 150 kriminelle skal overtage styringen af en hel by med de helt åbenbare risici det medfører for alle byens borgere.

Manden har jo ret – hvis Århus’ borgere virkelig mener, at de ikke vil ha’ at sådanne organisationer slår rod i byen – ja så gør de det heller ikke.

Nøjagtig samme sikkerhedsstrategi ville en ansvarlig og effektiv sikkerhedschef i en privat virksomhed benytte. Først og fremmest bruge de iboende kræfter der i egen organisation til at dæmpe en risiko – det er både effektivt, bæredygtigt og omkostningseffektivt.

Jeg har stor respekt for Århus og deres borgmesters ansvarlighed og mod på det lange seje træk. Mit gæt er, at mange andre ville falde for fristelsen til at henvise til byens lokale politi, og måske købe lidt overvågningsudstyr for at vise et minimum af ”handlekraft” – selvom det i så fald bli,r mere handel end kraft, da det foregår over disken hos en elektronikleverandør.

At vi har udviklet et super-interessant Online produkt til danske kommuner og virksomheder – Falck Online Risikostyring er ok. Men, at både Microsoft og konsulenthuset Webtop ønsker at vi præsenterer Falcks nye Online services for deres kunder er både interessant og lidt betryggende (vi har vel set rigtig – da vi valgte løsning)

En af præsentationerne kan hentes her: http://www.webtop.dk/webtop/site.aspx?p=562

Efter nogle dage sammen med norske kollegaer var jeg ikke i tvivl om, at Norge som offshore nation, og mine rådgiver-kollegaer i Falck Nutec besidder nogle kompetencer og erfaringer omkring sikkerhed og beredskab som andre kunne nyde godt af. Offshore branchen er sammen med Luftfart, sandsynligvis ”state of the art” inden for risikostyring herunder beredskabstænkning. Artikel om det norske offshore beredskab.

Det interessante er, set fra de landbaserede virksomheders side, hvor professionelt og nærmest risikofrit det er muligt at få disse miljøer til vands og i luften. Vanskelige miljøer med billedlig talt ”et hav” af variable risikofaktorer som ikke er enkle at ”styre”, og af samme årsag nødvendige at ”deale” med via organisationens beredskabsmæssige evner.

Vi der arbejder med risikostyring, beredskab mv. for landbaserede virksomheder burde kunne trække mange synergier til danske landvirksomheder, hvor uønskede hændelser alt for ofte resulterer i store menneskelige og økonomiske tab. Et resultat, som er en hård og nådesløs konsekvens, af de alt for ofte manglende evner til at risikostyre og håndtere uønskede hændelser via sit beredskab.

Et lighedstegn synes der dog at være. Til havs og i luften er udstyret vigtigt, men vigtigst af alt for sikkerheden er den menneskelige faktor. Erfaringer fra landbaserede virksomheder er identiske – det er utvivlsomt menneskene der udgør virksomhedens største risiko, og er af samme årsag også virksomhedens største sikkerhedsmæssige aktiv.

Vi bør med andre ord ta’ ved lære af Offshore og luftfartens erfaringer: arbejd mod en ”risikofri adfærd” via holdninger, rutiner, øvelser. Sunde og sikre holdninger/rutiner tilfører erfaringsmæssigt virksomheden de mest omkostningseffektive sikkerhedsbidrag.

I dag var jeg, via mit medlemskab af ASIS – American Society of Industrial Security hos PET, sammen med godt og vel 60 personer med Security ansvar for danske virksomheder.

For os i Falck Rådgivningscenter, der rådgiver private og offentlige virksomheder, når de skal sikre sig og have beredskabsplaner til at modstå eventuelle terrortrusler, er det en åbenbar fordel at have PET som ”samarbejdspartner”. Dybest set er det vel kunderne, som er de reelle vindere, al den stund, at vores råd og anbefalede tiltag i langt større grad kvalificeres via PET’s udadvendte, hjælpende og langt på vej styrende rolle (positivt ment). Så på vegne af vores kunder, en stor tak til Jacob Scharf, for initiativet og vel også modet til at åbne for både videndeling og samarbejde om et fælles anliggende.

PET’s og dermed også samfundets gevinst er, at når de åbner dørene (til det der kan åbnes til) og faktisk også kommer ud – ja så opstår der netværk, relationer mv. som resulterer i det PET og samfundet har behov for – informationsudveksling. PET oplever, og vil i stigende grad opleve en større tryghed hos befolkning og virksomheder ift. at ta’ kontakt og tilføre den livsvigtige information, som PET dybest set bygger deres virksomhed på.

Fakta underbygger også behovet for PET’s udadvendte og forebyggende initiativer. Terrortruslen er skærpet mod danske interesser, hvilket øger behovet for at vi alle ”samarbejder” om at sikre egen virksomhed og egne ansatte i ind- og udland.

Så alt i alt et godt udbytte og en spændende dag med PET og ikke mindst ”security- kollegaerne” fra ASIS og de faglige meningsudvekslinger det byder op til.

Under et medlemsmøde hos IDA – Ingeniørforeningen i Danmark om blandt andet terrorsikring af danske havne – oplevede jeg fænomenet ”at gå baglæns ind i fremtiden”.

Sikkerhedsansvarlige for havne (hvilke havne er uinteressante) rejste sig og oplyste: vi ønsker IKKE at ha’ leverandører af overvågningsudstyr, vægtere, alarmer osv. til at rende os på dørene! Vi vil hellere selv finde ud af, hvad vi har behov for!

Først troede jeg faktisk at jeg ikke havde hørt rigtig. Så da jeg rejste mig, for at spørge om de VIRKELIG ikke ønskede besøg af leverandørerne til hans sikkerhedsmæssige udfordringer – så svarede han stadig NEJ…..

Vedkommende er et klassisk eksempel på en sikkerhedsansvarlig som sandsynligvis koster hans arbejdsgiver utrolig mange penge. Jeg vil, og kan selv mentaliteten, er selvfølgelig meget mere behagelig, for så sørger man for at sikre sit eget job, UDEN AT ANDRE BLANDER SIG…

På trods af, at jeg forsøgte at forklare vedkommende, at han ville bruge sin tid langt mere effektivt ved at lade leverandørerne komme med forslag, til at løse problemer og selv fokusere på egen organisations behov – trængte jeg ikke igennem! Det grænser til idioti, at man ikke benytter – og stiller krav – til dem der ved mest om de forskellige løsninger – nemlig leverandørerne. Der, hvor den effektive sikkerhedschef virkelig skal være hård – er når selve valget af medicin og leverandør skal træffes. Her er det vigtigt, at det der ligges målinger ind i aftalen, som kan tjekkes og evt. få konsekvenser hvis det er forkert medicin der er foreslået.

Alene det faktum, at de steder hvor der foregår mest produktudvikling er selvfølgelig hos leverandørerne, gør at den nævnte holdning til leverandører ikke er særlig lønsom. Leverandørerne er jo nødt til at udvikle og effektivisere for at overleve. Det er guld værd for kunderne at bruge – nærmest misbruge – leverandørernes spidskompetencer på deres løsninger.

”Jeg vil selv”, sikkerhedschefer – vil kort tid efter deres tiltræden være agterudsejlet teknologisk og økonomisk. Det koster alt for meget at stå stille i dagens hurtige udvikling af mere og mere omkostningseffektive løsninger. 

Min søn (for nogle måneder siden 13 år) ville ind for at se FCK – Brøndby med nogle kammerater. NEJ blev svaret, fra en far som udmærket ved hvad det kan udvikle sig til både på og udenfor stadion, når de her ganske få voldmænd får lov til at komme ind og lemlæste andre. Det er alt for risikabelt.

Danske fodboldklubber mister sandsynligvis store summer hver eneste sæson.

Hvis alternativet var en tryg og hyggelig dag på stadion ville omsætningen øge betragteligt. Tusindvis af tilskuere – ældre som yngre, ville med glæde betale for at se god underholdning, MEN ALT FOR FÅ TØR…..

Jeg har ikke den rette medicin til ”knække virusset”, men jeg forstår ikke at fodboldkampe spilles/færdigspilles – når der udøves vold før eller under en kamp – det er det ikke værd.

Jeg forstår ikke at 10, 20 og i enkelte tilfælde 100 små-gale og voldelige fans får lov til at bestemme på et stadion fyldt med 1.000, 2.000 og nogle gange op til 10.000 tilskuere – de fleste er trods alt mænd, og burde i mange tilfælde kunne dæmpe evt. få ballademagerne udpeget og bortvist inden det gik for langt. Er det først eskaleret – og det er hardcore slagsbrødre – bør det være politiet som ta’r sig af det.

Jeg forstår ikke at dommerne, klubberne og DBU lader det her fortsætte. Det er ikke svært at komme voldsmændene til livs – det kræver bare at nogen gør noget. De 99% normale tilskuere kan i mange tilfælde gøre noget. Dommerne kan gøre noget (stoppe kampen ifm. vold/trusler på tilskuerpladserne), og klubbernes administration kunne gøre langt mere. I dag er de små-voldelige grupper af fans, paradoksalt nok et lige så stort tilløbsstykke for både tilskuere og media, som selve kampen!

Summa summarum – hvis bare vi beslutter, at vi ikke vil ha’ vold ifm. fodboldkampe, ja så kan vi sagtens lykkes med projektet. Men, det betinger, at alle de involverede parter er enige om en strategi mod de 1% af tilskuerne som i alt for stor grad styrer hvem der går til fodbold, og dermed klubbernes indtægter.

Jeg er klar til at gå til fodbold – og gerne bidrage til at få volden væk fra danske stadions og familierne tilbage.

Skal vi få gjort noget ved de alt for mange røverier af pengecentaler er det ikke symptombehandling – som enkelte politikere har fremført – der er behov for. Hurtigere biler og kraftigere våben til politiet er definitivt ikke den rette medicin. Det bli’r nærmest en form for smertestillende på et brækket ben – det hjælper ikke – tværtimod.

Det er de enkelte aktører i branchen, som må sørge for at sikre både kundernes værdier og ikke mindst sine ansatte mod en livsfarlig trussel. De må sørge for ikke at fremstå så ”fristende” som de fremstår i dag.

Danske bankfilialer udsættes for et, i europæisk perspektiv, rekordhøjt antal livsfarlige røverier – på grund af en forkert sikringsstrategi. Det er helt afgørende, at pengecentralerne ikke fortsætter i samme spor, men vælger at sikre – virkelig sikre – både kontanter og sine ansatte.

Opgaven er ikke vanskelig, men kræver både vilje og kompetence og ikke mindst de nødvendige økonomiske ressourcer – og her er vi måske ved kernen af problemet. Nu er det et stykke tid siden jeg selv havde ansvaret for pengecentraler og værditransporter – godt nok i Norge. Men, det jeg erindrer, er at kunderne ikke var villige til at betale ret meget for tjenesten! Marginerne var små, og dermed også råderummet – om man vil – småt, i forhold til at kunne udvikle og øge sikkerheden omkring vores ansatte og kundernes penge.

Nøglen til succes er derfor mere sammensat end kraftigere våben og større motorer i politiets biler.  Nøglen er to-delt: branchens evne og vilje til en bedre sikkerhed er selvfølgelig en væsentlig del – og her kan meget tilsyneladende  forbedres. Det gælder såvel den fysiske og ikke mindst den organisatoriske sikring – al den stund at det erfaringsmæssigt er “indefra” inspirationen og informationen  kommer. Men, selve fundamentet som skal bære mere effektive løsninger, er kundernes villighed til rent faktisk at betale det det koster, når andre overtager såvel logistikken og ikke mindst sikkerheden omkring deres ”cashflow”.

Dermed kan det fastslås, at jeg og mine faglige kollegaer arbejder inden for et område med relativt få og enkle teoretiske krav. Det er faktisk også min erfaring, at selve metoden ikke byder på de store udfordringer.

Der hvor udfordringerne står i kø, er når risikoanalysen skal have indhold – gøres konkret og præcis i forhold til den kunde, organisation eller kommune/samfund som skal risikostyres. 

Når de forskellige risikoscenarier skal findes og i enkelte tilfælde ”opfindes” kræves der en solid risikofaglig platform samt evnen til at tænke det ”utænkelige”. Her opleves de første store problemer med at se de mulige sammenhænge eller dominoeffekter som risici ofte medfører. De såkaldte korrelationer.

Når de forskellige risikoscenarier skal kvantificeres (S x K = R) kræver det samtidig en god forretningsmæssig indsigt i forhold til at kunne værdisætte de tab eller for den sags skyld muligheder som risici kan føre med sig.

Den enkle og meget operative tilgang til risikostyring giver derfor følgende muligheder når de scenarier med størst risikobidrag skal håndteres:

1.      Sandsynligheden kan i mange tilfælde dæmpes, spredes eller helt fjernes.

2.      Konsekvenserne kan også forsøges dæmpet til et acceptabelt niveau.

3.      Risikoen kan alternativt afhændes til en 3. part, typisk et forsikringsselskab, leverandør etc.

4.      Hvis ikke risikoen kan håndteres via pkt. 1 – 3 er det enten at fjerne sig fra det marked, den bygning, den leverandør eller hvad det nu måtte være – ELLER at leve med det som en kendt og accepteret risiko.

Den vanskelige del af risikostyringen er en konsekvens af at både de enkelte virksomheder/organisationer, samfundet og verden er blevet meget mindre og langt mere kompleks. 

Arla mærkede eksempelvis hvor lille, kompleks og sammenhængende verden er blevet, da nogle ”utænkelige” dominoeffekter blev afledt af en af de mange tegninger som dagligt præsenteres i forskellige medier. At en tegning i Jyllandsposten skulle aflede en krise som selv i dag har sat sine dybe spor viser med al tydelighed hvordan ”Informationssamfundet” og ”Vidensamfundet” har bidraget til at udvikle det vi i dag kan kalde ”Risikosamfundet”. Et tilfældigt sammentræf i den anledning er, at Arla valgte den offensive håndtering af krisen – de bloggede sig blandt ud af informationskrisen, hvilket gav gode resultater.  Den daværende ansvarlige for Arlas Informationsberedskab er så senere blevet kollega i Falck – Kommunikationsdirektør, Louis Illum Honnorè. Så verden er i sandhed blevet mindre på mange områder.

Det danske samfund og verden generelt, er blevet tættere forbundet og langt mere sårbart. Tænk scenariet at en person får tilpas høj feber, vedkommende har måske også været udenlands og media begynder at spekulere – på bedste medievis – via sine aviser og kanaler.

Et sådan scenarie ville ud fra en teoretisk risikobetragtning ikke vægtes til særlig alvorligt. MEN, ud fra dagens måde at tænke risikostyring på, ville et sådan scenarie kunne betyde lukkede grænser, ”grounded” fly og relativt mange afledte konsekvenser for mange virksomheder og borgere.

For ikke længe siden strejkede flere børnehavepædagoger. Hvor mange virksomheder mærkede afledte konsekvenser når enkelte ”nøglepersoner” ikke kunne stille til møde, rejse eller hvad det nu måtte være – fordi Lille-Per måtte passes derhjemme.

I disse dage gøres der endnu engang status for hvordan banker sikrer sine ansatte, kunder og ikke mindst penge mod røverier. Her virker det også som om at risikostyringen er udført med en meget teoretisk tilgang. Man forsøger sig med overvågning – som definitivt ikke er måden at sikre sig på.

Den forretningsmæssige risiko er betydelig for hele den sektor, hvis man ikke får dæmpet risikoen for røverier. I dag har man en, om end lille, men voksende risiko for mindre produktivitet og mangel på arbejdskraft som følge af de mange røverier.

MEN, det er i småting at regne for, i forhold til den dag hvor en bankansat bliver skudt/kidnappet eller noget andet grusomt sker, for at få fat i nogle tusinder – og den dag kommer. Så må det formodes at mange vil skifte job, flyttes internt og megen dyr ”brandslukning” må til for at sikre bankerne endnu bedre. Risikostyring med en mere forretningsmæssig tilgang og med udgangspunkt i den verden vi lever i i dag, ville sandsynligvis have vist en betydelig lønsomhed i kort og godt at fjerne risikoen for røverier – som man med held har gjort i andre lande.

Risk Management handler i bund og grund om det Mærsk McKinney Møller har kaldt ”rettidig omhu”. Det være sig både at reducere eller fjerne risici eller at udnytte de muligheder risici også byder på. Når markeder lukkes, så åbnes andre. Når virksomheder rammes af kriser, åbner der sig muligheder for konkurrenter. Når medarbejdere mærker kriser eller kritiske forhold, leder de efter åbne døre hos andre.

Risikostyring tilbyder både i pose og sæk!

Først og fremmest værktøjet og muligheden til at afdække og reducere egne risici til et acceptabelt niveau. Dernæst muligheden til at afdække andres risici og dermed kortlægge potentielle forretningsområder, når andre viser svaghedstegn.

Et helt grundlæggende vilkår for at vi mennesker kan præstere er ”tryghed”.  De arenaer vi typisk ønsker at præstere på er: på jobbet, når vi er hjemme hos familien og i de timer af døgnet som vi bruger og dyrker vores fritid.

Tryghed er med andre ord et grundvilkår for os alle sammen – stort set hele døgnet rundt.

Samfundssikkerheden er efter min bedste overbevisning IKKE på vej i rigtig retning – tvært imod! Et er de mange forskellige risici som med varierende styrke peger på os mennesker. Den umiddelbare refleksion er, at risici jo netop kendetegner det vi alle lever for, nemlig ”livet”. 

Men måden vi håndterer de risici på, som peger direkte mod dig, mig og vores nærmeste har ikke den fornødne effekt, og i enkelte tilfælde virker ”medicinen” faktisk mod sin hensigt.

Bloggen om Samfundssikkerhed er en erkendelse af at jeg ikke sidder med recepten til den rette medicin på de sikkerhedsmæssige udfordringer samfundet har. Hvorimod dagens teknologi med mulighed til at sætte strøm til hver enkelt borgers viden åbner for helt andre fælles muligheder. Med dine meninger, erfaringer og eventuelle bud på at sikre det samfund vi alle er en del af, har jeg en tro på at vi ved fælles hjælp kan dæmpe de nuværende risici til et acceptabelt niveau.

Min interesse for emnet er todelt. Jeg har en faglig interesse for faget Risk Management – den systematiske tilgang til at afdække og kontrollere risici. Samtidig har jeg, som de fleste andre, behov for at gøre noget. At bidrage til de fælles udfordringer vi har i dag – og ikke mindst de udfordringer vi afleverer til vores børn og børnebørn.

Dagen BT skriver om et flerårigt EU forsøg i fem lande: Trafikulykkerne bliver færre og mindre alvorlige, hvis vejskilte, lysregulering, fodgængerfelter og cykelstier i byerne fjernes – så trafikanterne i højere grad selv skal finde ud af at omgås hinanden.

Et pragtfuldt eksempel på en ”bæredygtig” løsning af et sikkerhedsmæssigt problem – det er samfundet selv (tilsvarende menneskekroppen) som selv tar’ hånd om virusset og regulere sit immunforsvar. I stedet for at ”bedøve” samfundet (kroppen) med ”smertestillende” (regulerende og dæmpende tiltag) med en form for resistens til følge.

En helt identisk problemstilling har man med vold, kriminalitet og utryghed på gader og stræder. Det løses definitivt ikke ved at pøse på med ”smertestillende” – symptombehandling kan man vel kalde det, når kameraer, vægtere og sågar bodyguards købes for at sikre vores gang fra A til B. Mennesker bli’r nærmest sikkerhedsmæssigt bevidstløse – i hvert fald neddopet. Ingen reflekterer over noget som helst – det er der jo både isenkram og ”ansatte i uniform til” – nogle steder og på nogle tidspunkter! Her er det nærliggende at ta’ ved lære af andre!

Et mere trygt og sikkert samfund for vores børn, ældre – ja egentlig os alle sammen, opnås ved at folk selv tar’ ansvar, og skrider ind når noget sker. Samfundet eller kroppen om vil, må selv bekæmpe virusset og opbygge den nødvendige robusthed.

Derfor er medicinen og den bæredygtige kur – at vi selv ”gør noget”. Bevæger os ud i lokalmiljøet og både ser os om, får øjenkontakt og måske tilmed hilser eller småsnakker lidt med dem vi møder.

Så gør som nogle fædre fra min arbejdsplads Falck, samt gode ansvarlige venner fra både Hvidovre og København har sat i gang. Gå en tur – for sikkerheds skyld!

Det er den mest forebyggende og bæredygtige medicin på et virus som hastigt formere sig. Og skulle du ikke møde nogen på din vej – så er det om ikke andet godt for helbredet.

Så rigtig go’ weekend – og ”gå tur”

I den forløbne uge, lancerede DSB 2 initiativer, som gør at jeg og min familie vil føle os tryggere når vi kører tog.

1.    Tog og togstationer skal være rene – hele tiden. Det øger definitivt trygheden, at det ikke ligner en ”baggård i Harlem”. Det modvirker lysten til at svine, og bedst af alt – jeg har også en klokkeklar tro på at det modvirker inspirationen og trangen til at udøve hærværk, vold og anden form for ”destruktiv opførsel”. Det er et supert initiativ.

2.    Togpersonalet vil ikke acceptere vold og trusler – nu skal ”banditterne” anmeldes – for det er ikke bare krænkende – men direkte strafbart. Det her tegner virkelig lovende, for er der noget der virker, så er det når voksne mennesker – herunder også DSB ansatte – træder i karakter og ta’r initiativ til at få en tryg og positiv ”dag på jobbet”. Det er også et supert initiativ.

Jeg lover – sammen med mange andre helt almindelige borgere – at vi står sammen med jer i kampen om ”en sikker og hyggelig tur med toget”. Jeg smider normalt intet i kupeen, og jeg sætter aldrig mine sko op på sædet, men nu vil jeg også hjælpe jer med at huske andre på det.

Skulle i også få behov for lidt hjælp når en halvfuld voksen, eller et par overgearede unge truer jer med både det ene og det andet – ja så skal jeg være den første til at rejse mig og sørge for, at de unge mennesker – eller hvem det måtte være – får dæmpet sig, så i kan få skrevet en anmeldelse på vedkommende – med mig og forhåbentligvis andre som vidner i sagen.

De bedste til at sikre en hyggelig og sikker tur med toget – er alle os almindelige voksne mennesker som normalt er ombord – det er trods alt os der er flest af. Så godt gået til DSB, at man ikke falder for fristelsen til at ”købe” sig ud af et problem – men i stedet vækker de iboende kræfter der er i enhver kupé – i dette tilfælde DSB’s egen organisation og i samfundet for øvrig – i hvert fald den togkørende del af samfundet.

Al erfaring viser, at man skal holde sig lang fra at kommentere sin øverste chefs handlinger – det er og bli’r en form for ”mission impossible”! 

Specielt hvis du er uenig med ham, er risikoen i bedste fald, en karrieremæssig “afmatning”. Så jeg vælger at afholde mig fra et sådan projekt, men låner blot nogle observationer jeg har gjort af hans brug af et ledelsesmæssig værktøj, til at reducere en risiko.

Forhistorien er, at TrygVesta og Totempo har etableret et samarbejde for at angribe et af Falcks forretningsområder – så langt er det vel egentlig ok. Men, det har vist sig, at måden man ønsker at konkurrere med Falck på ikke er rimelig for at sige det pænt.  Jeg er for så vidt part i sagen, og skal derfor afholde mig fra at gå dybere ind i hvor urimelig konkurrentens måde at konkurrere på er. Jeg skal blot konstatere, at TrygVesta og Totempo forsøger at lokke kunder til sig – herunder Falck-kunder – ved at tilbyde gratis erstatningsbil. Her har det vist sig, at kunden kun får gratis bil, når kundens egen bil transporteres til et Totempo-værksted, og så begynder det selvfølgelig at koste mere end det smager – specielt, når Falck normalt ikke har behov for at køre deres kunders biler til værksted – det klares som oftest på stedet. Yderligere ser det ud til at TrygVesta lader sine kunder betale for ”de gratis biler” via deres forsikringsaftaler – der er altså ikke noget gratis – tvært imod.

Bottom line – det ser unægtelig ud som om at et par meget fantasifulde ”ny-gifte” har forsøgt at luske noget igennem som nu er blevet gennemskuet af konkurrenterne og dermed også af kunderne.

Sorry, men jeg blev alligevel lidt grebet af den samme følelse som Falcks koncernchef Allan Søgård Larsen – man bli’r sku harm, når nogen snyder. Nå, men vi må ind på sporet igen…..

Allan Søgård og Falck har en udfordring, en risiko eller hvad man nu vælger at kalde det. Det har mange andre også. Det interessante er, at Allan Søgård vælger at ”vække de iboende kræfter” hans organisation har. Nu er det godt muligt at Falck har en lidt speciel kultur qua deres arbejde med brand og redningsopgaver. Falck-kollegaer er gennemgående meget optaget af at støtte hinanden og stå sammen når der dukker vanskeligheder op. Den egenskab er vel nærmest et grundvilkår når man arbejder med at redde liv og sikre sine kollegaer.

Men, det forandrer ikke det faktum, at Allan Søgård vælger at bruge sin egen organisation som et af flere virkemidler til at reducere en risiko. Han spørger sin organisation: vil i og jeres nærmeste købe forsikringsydelse fra TrygVesta som angriber vores arbejdsplads ? Det vil de selvfølgelig ikke.  

Allan Søgård opnår at reducere en risiko ved at vække de iboende kræfter der er i hans organisation – og de er store, de er stærke og de koster stort set ingen ting.

Grebet som er valgt indeholder ingen nye eller kritisable elementer – så vidt jeg kan se – med mine lidt ”små-farvede” briller!

1 – At organisationer via ledelsen, fagforeninger eller andre organisatorer forsøger at koordinere, ensrette eller blot påvirke medarbejdernes købemønster foregår hver dag gennem ksempelvis ”preferred partners.

2 – At medarbejdere har stået sammen, bakket op, og i enkelte tilfælde taget drastiske initiativer, når egne arbejdspladser er truet er heller ikke nyt og definitivt ikke forkert. Er der et sted man netop står last og brast – så er ”familien” et af de steder.

3 – At omtalen af de ”nygifte” konkurrenter – ikke blev af den pæne slags – er de i bund og grund selv skyld i! Det er sku svært at beskrive de ”nygifte” som rare, nyklippede og velsoigneret – hvis virkeligheden viser et små-lusket, halv-langhåret par, som også lugter lidt! 

Når virksomheder og samfundet får udfordringer og nye risici, så er den bærekraftige og lønsomme måde at håndtere noget sådan på, som oftest at ”vække organisationens/samfundets iboende kræfter”.

Allan Søgård Larsen har “fløjtet kampen op” og samtidig appelleret til sit ”hold” om at bidrage hvis man kan – eller vil. I praksis er det tusindvis af medarbejdere som er i gang med at reducere en konkret risiko som Falck er udsat for – TrygVesta og Totempo. Jeg er sikker på, at han kan genkende den kraft det har, når man benytter sin egen organisation, til at reducere forretningsmæssige risici.

Vi er i hvert fald tusindvis af kollegaer, som står skulder ved skulder sammen med dig i vores fælles kamp for at sikre både Falck og vores kunder mod forlokkende – men sandsynligvis urimeligt dyre tilbud fra ”de nye tilbydere” af vejhjælp og forsikring.

En yderst interessant site, med en tvær-akademisk tilgang til overvågning – helt generelt. Forskerne, der skriver artiklerne har udgangspunkt i Institut for Informations- og medievidenskab på Århus Universitet, men er dog åbent for andre med samme interesse-/fagområde.  God faglig læsning:-)

Link: http://fos.au.dk/

Det er lige før man bli’r lidt opstemt og stolt på Falcks og mine nærmeste kollegers vegne, når vores nyeste produkt – Falck Online Risikostyring – bli’r forsidestof i Børsen.  

Læs Børsens interview af Kim Frederiksen og Greves Beredskabschef om værdien kommuen opnår ved brug af Falck Online Risikostyring.

Ikke desto mindre tilbragte Beredskabschef, Jan Funk Nielsen, Inspektør Torben Østergaard, begge fra Greve Kommune og undertegnede 3 timer sammen med Børsens udsendte journalist Niels Barfoed og fotografen, Thomas. De ville vide alt om hvilke værdier Greve kommune kunne opnå ved at digitalisere hele beredskabsområdet via Falck Online Risikostyring. Det blev faktisk en ganske god artikel om de fordele en kommune får ved at benytte moderne teknologi til de mere konventionelle og ressourcekrævende opgaver.

Det meste interessante med hele denne historie, er at selve løsningen Online Risikostyring egentlig er udviklet med henblik på private virksomheder, der ønsker at optimere sin risikostyring – ikke danske kommuner. At det så viser sig, at kommuner praktisk talt ledes efter de samme forretningsmæssige principper som en større dansk virksomhed – gør at de også ønsker at digitalisere, og dermed opnå betydelige økonomiske og kvalitative gevinster.

Berlingske Tidende havde i Maj 2008 vedlagt en Temaavis om Risk Management. Her blev både Greve Kommunes Beredskabsinspektør Torben Østergård og jeg interviewet omkring de fordele kommunen opnår ved at digitalisere hele sin operationelle risikostyring via Falck Online Risikostyring.

Læse artiklen fra Temaavisen – Risk Management.